Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/448

vANsE Hr-:nnEn. 437 svoger Csom den, der af almuen havde bekon1met ulovligt kalds- brev“). En langvarig og heftig trætte opstod mellem svogrene. Provsten Peder Claussøn, som søgte at mægle, blev afvist haanlig; og Jacob Claussøn over-faldt provsten i hans eget hus med hug og slag. Provsten stævnede da begge svogre for kapitlet. Under det foreløbige forhør overdængede svogrene hinanden i almuens overvær med skjeldsord. Efter dette forargelige optrin gik sagen til kapitlet. Biskopen, kapitlets sædvanlige medlemmer og de fleste geistlige i stiftet sad til doms. Begge Vansepræsterne dømtes her fra sine embeder og hefaledes at rømme stiftet. Povel Hans-eie Holst præst i Vanse fra lli92 til sin død 1695,i lever i folkets erindring som en 1nand, “’(l(3l’ kunde mere end sit fadervor1, og er almindelig kjendt under navnet «Vise Paal». Han havde «Svarteboka-1§. kunde mane —=1Ga1nle-Erik“— og hundse ham. Hans tjenestegut fandt svartebogen og stavede i den. Straks kom (Gamle-Erik§—;, og gutten tog benene fat ind i kirken til præsten, som stod paa stolen. Denne gav straks gutten dette raad: «Sæt ham til at slaa taug af sanden i fjæren, til jeg kom- mer ud.—-— “Gamle-Erik-) maatte lystre, og sanden føg høiere end alle heier. Til visse tider om natten ringede det i kirken,—og da maatte præsten frem. En nat, da præsten tog sin dreng n1ed, var kirken oplyst, og to mænd klædte som præster, den ene med hestefod, stod for alteret. Præsten slog midt paa kirkegulvet en kreds med kridt, og drengen maatte staa i denne. Præsten gik da op for alteret, og her opstod en høirøstet ordveksel, som drengen ikke forstod, da der taltes (1rgræsk og hebraisk-W); dog forstod han følgende ord: ““—Det bør den, som staar paa det hellige sted, ,(;jøPé.1.— Alle tre gik saa op paa prædikestolen, men han med hestehoven holdt sig i baghaanden. Senere konr præsten alene ned kirkegulvet og befalede drengen at følge. De gik op trapperne til taarnet. og her stod to store røde stride og ringede klokkerne. Præsten forblev her en stund. ((Vise-Paal» lik her vide sin (lods- dag, og at den syvende præst i Vanse efter ham skulde blive en ?farlig skarp kar» og leve Saalænge, at han maatte støttes paa prædikestolen; under ham skulde kirken brænde ned. Da de gik nedover, sagde præsten til sin dreng, at han ikke maatte se sig til- bage; men da han skulde lukke kirkedøren, raabte en bag ham: -“I—la du sjet kor raugloandes augo eg hi?» Nogle siger nu, at gutten henviste til sin bag; a11dre, at han vendte sig, og at præ- sten paa haarde vilkaar maatte løse ham. Paa en reise østover kom Holst en nat til at tage hus i en røverkule, hvilket pigen, som bragte lys„ aabenbarede ham. Præsten bad drengen, der ledsagede ham, gaa tilro, skar lidt af lyset, satte det foran sig paa bordet, idet han sag(le, at det var nok for natten Gutten kunde dog af frygt ikke sove. Ud paa natten