Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/507

Denne siden er ikke korrekturlest


496 1‘1sTEB OG MAN1)A1.S AMT. B eb y gn i n g. Den tættest bebyggede del af Ly-ngdal herred er Lyngdalssletten ved bunden af Ros— og Kvaavigfjorden. Egnens frugtbarhed, trafiken mellem oplandet og sjøen samt trælastflød- ningen i elven har gjort denne Strækning godt bebygget. Ogsaa Lyngdalen med Kvaasdalen, Møskedalen, den nedre del af Dragedalen og Fidj(1dalen— er forholdsvis godt bebyggede. Ellers ligger Lyngdal herreds gaarde spredt paa heierne. Ved kysten ligger forholdsvis faa gaarde, da den i regelen er steil. Sætre findes ikke. Af øerne udenfor kysten er kun R(evø, I(jepsø. Seløeme og B(Prø beboede. De øvrige talrige øer og holmer er nøgne, ubeboede klipper med noget beite for sauer. Husansamling i Lyngdal herred er der ved Kor-sha1m. Antal beboede huse og hjemmehørende folkemængde er før omtalt (bind I, pag. 219). ê Ved Korshavn station er et toldvagthus af tømmer, af fladeareal 5.38 m.2, opført i 1847. . Baden, som reiste her i 1799 giver en skildring af Korshavn: «Havnen,» heder det, «er paa begge sider bebygget, og det ser ud, som man seilede gjennem en liden by. Man hilser og tiltaler sine bekjendte fra vinduerne under forbifarten. Skippere og lodser er indvaanere, og den, som har en Skilling tilovers fra livets nødvendigheder, sætter det i smaahandel, hvormed han selv og naboer kan være godt tjente. Her er tvende saakaldte gjæst- givergaarde, men enhver vil lettelig slutte sig til, at dette gjæst- giveri er meget under det middelmaadige, naar jeg siger, at disse gjæstgivere er lodser. En sopken fransk brændevin —— sjælen hos den norske som finkel hos den danske bonde — et stykke flad- brød og røget laks er i almindelighed den hele anretning. Man maa ikke drive sine fordringer videre end til det, de selv straks bærer frem, naar man ikke vil se deres forlegenhed; thi man kan stole paa, at de giver, hvad de har. Oldermandeu for lod- serne er den ene gjæstgiver og skydsskaffer tillige. Efter en ny indretning faar overlodsen ikke som tilforn nogen procent af de indkomne lodspenge; men disse bliver mod en fast godtgjørelse beregnede kongen til indtægt. Af hver rigsdaler, fortalte man mig, som falder i lodspenge, modtager oldermanden 11 skill. og af disse faar kongen 5 skill. Hans forretning er tillige som et slags dommer eller voldgiftsmand at bilægge de mellem skipper-e og lodser idelig opkomne trætter om lodsfordringer. Men da han selv er interesseret i sagen ved de ham tillagte oldermandspeugG— lader skipperne sig sjelden nøie med hans dom, der ogsaa 0ff0 af retten underkjendes.» Selø er ogsaa tæt be-bygget