Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/519

Denne siden er ikke korrekturlest


508 LISTER OG MANDALS AMT. eller anden distingveret mand, eller og blive en saakaldt kongs- stol for sognets officerer og deres familier». Ved Leegaard og hustru legat legeredes til Aa Sogns fattigskole 5O0 rdlr., hvoraf renten skulde anvendes til at give 4—-5 af de fattigste skolebørn af bondestanden kost samt hver en Pontoppidans katekismus og en salmebog, medens det overskydende af renten skulde oplægges, indtil flere skolebørn kunde antages. Denne saakaldte Leegaardske skole eiede i 1811 en kapital af 52O rdlr., i 1838 145 spd. 53 sk. Efterat i længere tid renterne havde været tillagt kapitalen, udgjorde legatets behold- ning ved udgangen af 1856 273 spd. 114 sk., hvoraf 240 spd. u(lestod “mod pant og 24 spd. 78 sk. var indsat i sparebanken, hvortil kom renterestancer af 9 spd. 36 sk. Ved udgangen af 1873 eiede legatet 595 spd. 86 sk. NieI—S ()ls-en O—9f8)2—S’Z(lIld og hustru Anna Steinusdatter skjænkede ved testament af 8de oktober 1802, konfirmeret 3dje deeember S. a., renten af 100 rdlr. til de fattige i Kvaas sogn, «saalænge her er fattige børn, som skal oplæres):. Kapitalen omkreves, i forbindelse med et af Gmmild Ols1Iatter I’i(ldring i april 1811 uden gavebrev skjænket beløb af 10 rdlr. d. kur., til 20 spd. 108 sk., som ved Lyngdal skolekasses deling i 1839 tilfaldt Kvaas sogn i en obligation, hvis renter senere er anvendt efter bestemmelsen. Arian Reiersens legat af 1884 til Austad sogn, stort 4OO kr. Renterne tildeles trængende i sognet. Provst .4. .f. Laas-on og hustrus legat er oprettet af provst Andreas Jakob Lasson og hustru Kristine Elise Lasson, født Om- sted, som ved testamente af 28de februar 1884 skjænkede l2 0OO kr. til fordel for trængende sjømænds enker i Aa og Austad sogn af Lyngdal og for trængende gutter i nævnte sogn til ud- 1“ustning paa deres første sjøreise. Legatkapitalen udlaanes mod pant som for umyndiges midler bestemt. Paa legatets statuter er meddelt stadfæstelse ved høieste resolution af 7de april 1896. Legatet traadte i virksomhed i 1895. Hovedveie. 1. Den vestlan(lske hoved-vei kommer ind i l‘yngdal fra Søndre Undal herred ved gaarden Sandnes, følger østre side af Lenefjorden med enkelte smaabakker indtil Lene, passerer (let betydelige høidedrag ved Oftedal og kommer noget østenfor Aa kirke ned i Lyngdalens flade bund, der følges til .4ames vesten- for Lyngdalselven. Herfra følges i nordvestlig retning et lokalt dalstrøg, der navnlig vestenfor Dragland stiger raskt opover til høiden ved Tjomsland; herfra til Fede grændse vestenfor Rosdal findes atter forskjellige ned— og opstigninger. Veien er overalt gammel grusvei med 3.8 m. bredde; stigningen kan paa sine steder