Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/533

Denne siden er ikke korrekturlest


522 1.1STEH 0G MAN1)A1.s Amt granen er ellers ikke hyppig i bygden. Landeveien gaar langs den østre bred. Fra Tingvatn opover langs Lygne ligger gaardene Eftefjeld, Neset og Vik, den sidste i et dalsænk, der gaar op mod Blaake ved den nordre ende af Gletnevatn. Længere oppe kommer man til den vakkert liggende flade og frugtbare Skeiegrænd. Nordenfor en skogstrækning af furu følger Eiken gaard med husene spredte over et fladt jordsmon med store agre og eng- sletter. Her kommer ned Kvitaana, der tilhøire sees som en bred skumstribe, styrtende ud over et næsten lodret svaberg, hvorpaa den spag“færdigen slynger sig gjennem sletten og munder ud i Lygne. Ude ved bredden paa en landtunge ligger Eikens hvidmalte kirke og lyser op i landskabet; den ligger lavt, men den sees ikke destomindre langveis fra, saavel nedenfor vandet som fra gaardene i høiderne rundt omkring, og i stille, lydbart veir gjen- lyder dens klokker hele sognet over. Bag den ovenfor Eikens gaarde hæver sig Langfjeldenes afskraaning mod sy(l, det saa- kaldte Endefleld, og mod vest begrændses sletten af Lygna, der her falder i fjeldsjøen i en bred, stille os. Paa den anden side af denne ligger paa en langstrakt skraa- ning op imod fjeldhøiderne mod vest Vatnegrændens jorder og huse. . Følger man Lygna fra osen af længere op over dalen, hvor man henved en mil har banet vei, træffer man fremdeles maleriske partier, elven med smaa skogbevoksede øer, skogklædte lier. dyrkede strækninger og mægtige fjeldtoppe over dalen. Fra gaarden Bryggesaak, en liden halvtimes gang ovenfor kirken, har man en sjelden smuk udsigt ned mod Lygne, og rundt om selve gaarden en storartet og tiltalende natur. Paa vestsiden begrændses eiendommen af elven, der løber mellem hundredeaarige hængebirke, og paa østsiden hæver sig den sukkertopformige Kvasknuten med de to afsondringer, Vaare- fmuten og SvaZfleldet, hvor man endog temmelig langt nedenfor toppen har snefonnen midt i selve høisommeren. Men tilbage til Bryggesaak. Her ligesom paa flere af de høiereliggende gaarde har man oltidsminder, fornemmelig hauge, hvoraf den betydeligste er den saakaldte BoV2ingshaug straks vesten- for Bryggesaaks huse. Det er en meget stor, af kampesten opført rundhaug, hvori tidens løb nogle birke har fæstet rod og11u løfter høie løvkroner over haugen. De fleste af gaardene paa heierne har i almindelighed daar- lige huse, vaaningsbygningerne har almindelig én etage, er ind- vendig neppe 3 alen høie og bestaar af 2 værelser, hvoraf det