Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/534

Denne siden er ikke korrekturlest


Hjem-:BOS—rA1) HEBHB1). 523 ene tjener som dagligstue, sove— og spiseværelse, kjøkken, melke- og madbod for den hele familie. W Udhusene er oftest yderst slette og tarvelig indredede. Nede i dalen sætter man pris paa vaaningsbygninger med et anseligt ydre. Toetages, store vaaningshuse er almindelige; men det er almindeligt, at disse gaarde kun har nogle faa væ- relser indredede. Sætre er der ikke i Hægebostad herreds sydlige del, da her er heiegaarde. I den nordlige del og paa Kvinesheia er sætre og fælæger, som dels benyttes af herredets egne indvaanere, og dels af driftekarer. I slaattetiden flytter hele familierne til sætrene, hvor der i regelen er slaatter. Hægebostad herreds matrikulskyld er 511.0Ö mark. Hægebostad herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 106 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikul- skyld havde en gjennemsnitsskyld af 4.82 mark. Ved udgangen af 189O var herredets gaardsnummere delt i 452 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet i 351 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 1.45 mark. Ved udgangen af 1895 var antallet af særskilt skyldsatte brug 458, og ved udgangen af 19OO var antallet af særskilt skyldsatte brug 501 med en gjennemsnitsskyld af l.O2 mark. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle statistiske beregninger for Hægebostad thinglag: i 1891—1895 2Wl02 kr., 1893—1897 2184 kr., 1895—l899 2092 kr. Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig beboede brug i 1891 havde i Hægebostad herred: 46 brug en matrikulskyld indtil O.5O mark, 86 brug en matrikulskyld fra O.5l til l mark, l9O brug en matrikulskyld fra l.1)1 til 3 mark, 23 brug en matrikulskyld fra 3.()1 til 5 mark, ti brug en matrikulskyld fra 5.0l til 1O mark. Hægebostad præstegaard, af skyld 7.94 mark, har ikke været gjenstand for reduktion efter lov af 19de juni 1882. Tidligere er frasolgt en del pladse m. v. for 602O kr. foruden en aarlig afgift af kr. l2.8O. Skogen som bestaar af birk, furu, or,.asp m. v., er antaget at være tilstrækkelig til gaardens behov. Efter sognepræstens skematiske forklaring af 1891 havde gaarden følgende besætning: 1 hest, 1l storfæ og 16 smaafæ — samt gjennemsnitlig avling: ca. 97.?3 hl. poteter, 8.:34 hl. hav-re, 2.78 hl. byg og 5.56 hl. kapsæd. D