Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/554

FJoT1.AN1) H1s1mEn. 543 Alters, umuligt komme til Sognekirken, item, at de om Vinteren i Sne og Frost maa omløbe, før de kunne faa de1es Børn christ- net, og desforuden, at de saa stor Møie og Besværing-, synderlig i Pest-Tid, med de Døde at begrave skal have». ZVÏjOffl(l)2(Z var en til l.‘iknes kirke benefice1—et gaard. Ved besigtigelsen i 1680 oplyses: «En vakker Altertavle, med en silke-baldyret Lærredsdug til at svøbe Ka1k og I)isk i, tilsammen værd 3O Rdl., havde Sogne- præsten Hr. Peder GodtZen og hans dyderige Kjæreste, Maren Villumsdatter, skjænket-, Fogden Sr. Anders Tholderup med hans dyder-ige Kjæreste Catharina havde givet en smuk malet Prædike- stol, Christen Sørenssen GodtZen med sin Kjæreste Adrian Hen- riksdtr. har foræret en Lærreds Alterdug med Kniplinger om, sal. Isach Jørgensen med hans Hustru Abel Danielsdtr. en «drefelig» Kalk og Disk af Sølv, vægtig til 16 Rdl. Thomas Jørgensen har foræret Messeserken; paa Vox— og Talgelys er temmelig For-raad, Sr. Gabriel Hansøn har foræret et Par vakre Lysestager med et Bæger til Funten, vægtig med Lister Vægt 20 Bismerpund. Den I)annemand Hans Bertelsøn har foræret tvende Vinduer i Choret, Almuen har selv bekostet Døre af Jer11 med Laas og Nøgel for Kirkedøren. » Ved kgl. res. af 29de Oktober 1836 var det bestemt, at ved indtræffende ledighed skulde Fjotland anneks fra Øvre Kvinesdal, hvorunder det siden delingen i 1760 havde hørt, atter henlægges under Nedre Kvinesdal Dette iværksattes i 1841, og samtidig afskaffedes de forvildende betegnelser «Øvre og Nedre Kvinesdal». Førstnævnte kald har herefter hedt Hægebostad sognekald, det andet Kvinesdal. I kirken var der et gammelt i træ skaaret billede, ca. 1 m. l1øit, forestillende Frelseren paa korset. I 1902 blev det stjaalet og er ikke gjenfundet. Ingen vidste, af hvem eller naar det var fo1—færdiget. Der gik det sagn om billedet, at nogle fiskere fandt det drivende i Fedefjorden, og det var Saa tungt, at de ikke kunde hale det ind i baaden. De nævnte da flere kirker, som de lovede at give billedet til, hvis de kunde faa det op i baaden, men uden nytte. Først da Fjotlands kirke blev nævnt, blev det let halet ind. Lignende sagn kjendes fra mange steder. F jotland kirke nævnes endnu ikke i Stavanger stiftsbog. Sognet blev eget præstegjeld ved res. af 5te juni 1856 og skilt fra Kvinesdal, hvortil det havde ligget efter tidligere, 1753—-—184l, at have hørt til Øvre Kvinesdal (Hægebostad) præstegjeld Holm angiver ogsaa-, at Fjotland blev eget sogn i 1669, og at den første kirke blev bygget i 167O. Der er i Fjotland et sagn om en residerende kapellan, som omkom paa fjeldet under en kirkereise: