Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/564

Denne siden er ikke korrekturlest

I.IKNES HP:BnP:1). 553 Langs dalførerne erWskogen væksterlig, mindre paa heierne. Der er furuskog paa nogle steder i herredet, og den trives godt. Det hyppigst forekommende træ er birk. Gran vokser der ikke i herredet Af andre skogdanne11de træer kan nævnes ek. I herredet vokser asp, or, rogn, hassel, lind, heg, ener o. fl. Der udplantes hvert aar endel træer, især furu. Skogene svinder hen paa grund af overdreven barktagning og i ældre tid ved lyngsvidning. Der leveres kun lidet sagtømmer og anden større rundlast, af smaatømmer kun lidt tøndestav. Herredet maa kjøbe bygningstømmer. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 2O kr. Den almindelige dimension er 12 fods længde, 8 toms bredde, 3 toms tykke planker. Der sælges lidet brændeved. Middelprisen i 1900 pr. meter- favn brændeved var: 10 kr. for birk, 8 kr. for Or og 8 kr. for furu. — Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der findes meget snaumark skikket til skogkultur, men der foretages kun lidet saaning, plantning og ndgrøftning af skogmyr. Gaarde med nogen furuskog er Gullesfa(l, V(ltl(l)l(Z, Verslaml, Selan(I, Hompl(m(l, Roisel(m(l, ]?ae(stad og Trælskaar. Gaarde med birkeskog og andre træer er Kvinesdal pr(est(1— gaar(I, Klister, Eigelan(l, .—lam-of, Røinesta(l, Teigeli, Teigen, Gjemle- stad m. fl. Myrer. I dalførerne ligger følgende myrer: Øiemyr, SlWim(—- sta(lmyr, begge muldmyrer og godt skikket for dyrkning. Eige- lan(Ismyr er delvis muldmyr, delvis torvmyr, ligeledes godt skik- ket for dyrkning. Aaml(m(l— og Skjekkel(m(lsmyrerne er delvis torvmyrer, delvis muldmyrer, skikkede for dyrkning. Paa Rei- )I(’—8t(l(lg(Hl)’(Y(’Ii6, Hompeland, Selan(l, .4amof, Hundsbit, Gjemlestad, Vatlan(l og Versland er der muldmyrer, der egner sig til dyrk- mng. . Paa heierne er der ogsaa store myrstrækninger, blandt disse kan nævnes myrer paa gaardene SolI2jør, Steintland, Lølan(I, .lIøgedal, Nukland, Øirutle, StallPland, Fon(lal, Rullen Klev(m, Træ- l(mdshei og ÂÝ()I’(ZJt(3ZZ(’ m. fl. Disse er dels torvmyrer dels muld- myrer. Der er store og gode torvmyrer, hvoraf enkelte benyttes til brændsel. medens andre ligger unyttede. Myrerne paa heierne er for en del multemyrer, og i gode multeaar sælges en del multer.