Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/571

Denne siden er ikke korrekturlest


56O I‘IS’l’ER O(§ MANDALS AMT 113 Øie ()yjar. l 17 Fondal *Fem(Iu(lalr. 1 19 Solbjør *S()lbjǫrg. 12 2 Slin1estad *Slimusfa1)ir. l Linland Le’nlaml. 124 Eigeland *Eikil(m(l. 126 Vaaskela-ud V (IZ—9k(l)’()(lZ(lll1J. l30 Gullestad Gulla.s-fa()ir. l33 Eigenes Eikine.e. 134 Rafoss Ra()(u;fo)—s. 1 38 Røinestad *Røymis(lalr. 142 Reiseland * Røys(xlan(l. 148. Hompland *Holmslaml. 1 5 l Baskaar Bar()skor. l54 Aa-mland *A Zml(lII(Z. 158. Træland *þr(Plal(md. l6l Svinland *Svinal(m(I. 162 Aamot =§=xi““;1. l63 Hamre á H amri . l65 Gjemlestad *Gemlissta()ir. Om gaa-r(lnavne i Liknes har O. Rygh meddelt en række op- lysninger i L. Daaes krønike om Kvinesdal Gauks1l(1l, ved 1600 skrevet Gausdal, kommer vistnok af elvenavnet Gausa, kan og komme af mandsnavnet Gaukr eller Gautr. Fondal kan komme af elvenavnet Fund eller Funda, som endnu bruges om en elv i Meraker i Trondhjems stift. .4(1gP(Ial er vistnok Akradalr, Aker-dat. Røinesdal af trænavnet reynir (rog1(); i udtalen lyder det nu Røinesta og skrives derfor oftest Røinestad, men —dal er det rette efter oprindelsen. 2lIøgedal kan efter lyden være det samme som Myki(Ialr, af mykr, gjødsel, og betyder maaske den frodige dal. Dugen (eller Duken), snarest efter jordveien, som er sammen- lignet med en udbredt dug. Præstegaardens navn har været skrevet Elvestrøm, forvansket form for EUestrøm, i middelalderen skrevet Etxarstraumr eller Elgja“s-traumr. Forklaringen af navnet er usikker; kan komme af dyrenavnet elg eller af et elvenavn Elgja. Engleaa“s-en og Englemoen vistnok af mandsnavnet Engle (EngIi). Gjeidebe1(1n har lydt Geitabuð (Gjeteboden). Gløvre er dannet af det oldnorske gØ“:Zfr, dyb kløft ifjeld. Hifra, almindelig skrevet Hitfe)“ø, udtales Hidra, ligesom navnet paa den store ø Hitterø udenfor Flekkefjord, hvis gamle