Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/574

I.IKNES HEnRBn. 563 Solbarem er en skrivemaade, som vel hidrører fra en feil-i en gammel jordebog. Solbjør er efter udtalen den rigtige form, ikke So(berg. Sol- berg og Solbjør (i gammel form SöZb6?T“y og Söllgjǫrgj er to sproglig forskjellige navne, om end med samme betydning. Gaarde med disse navne ligger ofte paa østsiden af en høide; og de er maaske kaldt saa, fordi man ser solen gaa ned bag dem. De med —8ZG(l, i gammel form —staðir, sammensatte navne er ikke saa mange i Kvinesdal, som de gjennemsnitlig er i landets bygden Røinestad og ])yrstad har oprindelig hedt Høinesdal og Dyrsløl. Tilbage bliver da Raustad, Jer-stad, Slimestad, G—ullestad, Gjemlestad. Det viser sig ved nærmere undersøgelse af navnene paa —stad, at de i regelen, om ikke altid, er dannede ved Sammensætning enten med personnavne eller personers tilnavne, eller ogsaa med elvenavne. Dette bekræfter sig ogsaa her. Rau“9ta(l forklares af mandsnavnet Rauðr (Rauðssta()ixý, Jersta(l af .Iarpr (Jarpssta()iry, eller af elvenavnet Jarpa, og Gullestad af Gulli (Gullasta()i)9, muligens ogsaa af gull, n. Ogsaa Gjemlesta(l har sandsynligvis saadan oprindelse Gemlistaðir er vistnok navnet: gamle form, maaske af et mandsnavn Gemlir, gamlingen, afledet af Gamall, der har været brugt som navn paa mænd. Skrivemaaden Hjemlestad, som tildels har været brugt, er et nyt paafund fra det 18de eller 19de aar- hundrede. Navnet kan ogsaa komme af gemlir, et skjældenavn for ørn. De mange med støl sammensatte navne her i bygden maa vistnok have sin oprindelse deraf, at der paa stedet først kun har været, hvad der endnu tildels kaldes «en støl», det vil sige en melkeplads paa en langt fra gaarden liggende græsgang, for- skjellig fra «sæter» og «sæl» derved, at der ikke fin(les nogen bebyggelse eller ialfald kun en meget tarvelig. De i denne egn talrige navne paa —stol tilhører nok ogsaa stadig heiegaarde, der kunde antages at være af forholdsvis sen oprindelse Hetlestøl, Heslistøðull, sammensat med hesli, dannet af træ- navnet hasl paa samme maade som birk‘i af bjørk. Knarva9tøl, maaske at udlede af knarva, gnave, tygge paa, paa sine steder ogsaa arbeide sent og smaat. Østestøl af Øfste-støl, øverste støl, eller af mandsnavnet Ey- steinn, som skrivemaaden ()sten“støl forudsætter. Øie, oprindelig eyjar, flertal af ey, ø, i det gamle sprog ogsaa brugt i betydningen lavtliggende Strækning ved vand. Øie-utle skrives i forskjellige urigtige former som Oirottel, M— rotel, Øiratel, maaske sidste led rutl eller rus-l og hænger sammen med rusla, rutla, larme, rasle, en betydning, som særlig passer til