Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/577

566 1.1ST1—:H 0G MAN1)A1.S Am-. Den næste præst, som kjendes, hr. Anders Einar-s.s-øn, var den 23de september l594 stævnet for Stavangers kapitel, «for han haver ikke holdet de Artikler, som K. M. haver udgivet om Trolovelse og Ægteskab, thi han haver taget en Kvinde til sig, uanseet der ikke var Trolovelse skeet og ikke var lyst før deres Bryllup; der han nu nogen Tid havde havt hende hos sig, sendte han hende hjem igje11, fordi hun havde ondt paa hendes Been». Han maatte give til de fattige i hospitalet 1O gamle daler for sin forseelse. Samme dag tilspurgtes hr. Anders og en Sven Guttormssøn, om de vilde lade deres «langsommelige Bulder og Ti-ætte fare om noget Jordegods, som dennem mellem var». Sagen gjaldt en part i en gaard «Thue» og blev bilagt. I aaret 1609 blev Nils Pederssøn Normand i det mindste efter eget sigende kaldet af bønderne i Kvinesdal til sognepræst. Ved hyldning i l6lO i Oslo omtalte lensherren paa Lister, Sfy-ring ‘r. Bohl, for kong Christian lV, at der var «et godt præste- gjeld» ledigt i lenet, og kongen gjorde en mand i sin egen tjeneste (ved kongens «sangeri»), Jørgen Thoma“ssøn, til præst i Kvinesdal i 161O. Om hr. Nils Nor1nands fortrængelse og hr. Jørgens uregel- mæssige indgang i embedet er et udsmykket sagn. Det heder: Jørgen Thomassøn var søn af en bonde, der eiede gaardene Red- land og Øvre Egeland og havde sendt sønnen til Danmark for at studere. «Før den tid fandtes ikke andet end munkepræster.? Da Jørgen kom hjem efter at have udstaaet sin præstelære. harmedes han over «munkens» vrange lære, og i et helt aar sad han under prædikestolen og opskrev «munkens» prædikener. Saa reiste han igjen til Kjøbenhavn og blev der af kongen udnævnt til sognepræst i Kvinesdal. Med sit kaldsbrev i lommen og ifort en stor kappe over sin præstekjole kom hr. Jørgen en søndag morgen over fra ‘Hægebostad til Moi (under Kvinesheien) og gik i Liknes i kirke med andre folk. Da saa «munken» havde endt sin prædiken, kastede hr. Jørgen kappen af, besteg prædikestolen og oplæste sit kaldsbrev, hvorpaa «munken» flygtede og forsvandt ved den nærliggende Knivsvig, uden at nogen siden hørte mere til ham. Sagnet kan muligvis indeholde nogle erindringer om virkelige begivenheder EljeStrøm præstegaards ll(]Sæ(î og besætning i l626 angive8 i den af biskop Laurits Skabo indrettede stift.sbog. der siden be- nævntes «Graagaasen». Udsæden paa præstegaarden udgjordei 1626 1O td. byg og besætninge11 2 heste, lå kreaturer,:20 faar og nogle kalve samt l2 gjeter. I l(i64 var istedetfor byg kommet det samme antal tønder blandkorn samt dertil Vi td.:«hævertrugä- Gaarden Revebaasen (Rebaas), der var lagt til præstegaarden, Op- føres særskilt med 33 td. kor11s udSæ(l og 4O læs hø.