Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/595

Denne siden er ikke korrekturlest


584 1.1STE11 0G s1AN1)A1.s Ax1T. I de senere aar er noget nj-land opryddet-. Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er blevet almindeligere. Slaa— og meiemaskiner fandtes ikke i 1900. I en del af herredet bruges den store havtang til gjodsel. Kun sjelden er kornet udsat for frost, og da kun paa de høiest liggende gaarde paa Hitterøheien i den nordvestre del af herre(let. Her-redsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 15O kr. og omkost11ingerne ved rydningen af Samme til 80 kr. . Paa Hitterøen er adskillige udyrkede myrer skikkede til dyrkning; de benyttes til sommerbeite for kreaturer og ligger høit mellem fjeldene, især paa østre del af øen. Paa Hitterøheien er store udyrkede strækninger. saaledes JI(mstremyr, ca. å300 meter over havet, med flere andre 1nyrer, der er skikkede til dyrkning; de bruges til beite for sauer og kjør; mangel paa veie gjør, at de ligger udyrkede. Hjemmehavnene er ikke tilstrækkelige hvorfor flere hundrede faar sendes tilfjelds paa beite hver vaar til nabo- herrederne Liknes, Gyland og Lunde sog11. Paa Hitterøheien er fjeldbeite paa gaarden ]x’1—(mvig. hvor endel faar beiter. Fjeldslaatter er der ikke i dette herred. Kreaturhold samt fjærkræ i Hittero herre(l i 191)1): Heste . . . 7 8torfæ . . . 779 Faar . . . l 818 Svin . „ 30 Høns . . . 3 203 .l-)nder . . 32 Gjæs . . . 9 Bikuber .......... 4 I Kva1got i hele herredet er blandet, især med engelsk ra(=e. Paa Hitterøheien er kvæget meget blandet med kvæg fra nabo- sognene, telemarksrace og lignende; det egne opdræt staar tilbage baade paa Hitterø og paa Hitterøheien. l)er sælges nogle husdyr, især kjør og faar. 0pdræt og Salg af heste er aftaget, og heste kjøbes til bygdens forsyning. Salg af hornkvæg er tiltaget lidt, men faar-eholdet er aftaget. Nogle faar sælges Svineholdet er aftaget.