Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/598

I—lI’l’Tl-2RØ I—lERIlI—2D. 587 Bebygning. Hitterø herreds bebygning er spredt og ind- skrænket til dalene, kysten og langs vandene, hvor der er smaa dyrkbare stykker. I)er er enkelte heiegaarde. Den tættest bebyggede del af Hitterø herred er HitterøP“, navnlig i udhavnene Ras1?aag og Kirkeha1;n, hvor der er handels- steder, og hvor der har samlet sig en større befolkning. I Rasvaag er toldstation og reparationsværft for skibe. Inden- for Rasvaagholmerne er der god, rummelig havn med l-l-20 meter vand. I Kirkehav11 er ligeledes toldstation, samt desuden postaabneri og da1mpskibsanløbssted. Husansamlinger i Hitterø herred er ved Kirkeharn, Rasraag og .4aen Seir-P. Antal beboede huse og hjemmehørende folkemæugde er før omtalt (bind I, pag. 2l9). I 1807 og l8l4 var der paa Hmnm-en-nesaasen i Hitterø et batteri, bestykket med tre 4—punds kanoner; batteriet var vel høit beliggende. Paa l’oksbjergholm laa to 12—punds karronader i skibsrapperter uden brystværn; ved ]x’irkeham var et flydebatteri med to 12—punds karronader og to 4—punds kanone1—. Flyde- batteriet var stærkt udsat for dønninger. Kanonerne tilhørte indvaanerne, karronaderne staten. 18()7 blev sendt did geværer med ammunition samt kanonkrudt fra Kristiansands arsenal. Kystværnschef Peder .]Vansen Lerm;ig rapporterede 11te sep- tember l808 fra Hitterøen, at en engelsk fregat med en stor bar- kasse og tvende slupper, fuldproppede af soldater og matroser, syntes at ville gjøre landgang i Rasvaag og Kirkehavn. Lemvig reiste ud i en baad med kystværnsfolk og en 4—punds kauon. Der blev paa begge sider vekslet nogle kanonskud og givet 4OO geværskud. Fra land kom der ud en forstærkning, ført af divisionscl1ef Jonas E. Lund og rodeanfører .4m:m(l Abraham K2“O)’t’(’, l5O mand i flere baade Engelskmændene blev hindrede fra at gjøre nogen landgang, og de norske fartøier holdt sig ude hele natten. Da vinden ud paa morgenen friskede op fra sydøst, satte fregatten kurs nordefter (kfr. bind I, pag. 646). Under krigene 1807—18l4 var der telegrafstationer oprettede paa ]‘angelan(isþeld paa Hitterøen og paa l“’e(len mellem Berefjor(l og Stø. Hitterø heri-eds matrikulskyld er 34O.59 mark. Hitterø herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse till gaardsnummere„ hvilke efter herredetS nuværende matrikulSkyld havde en gjennemsnitsskyld af 5.67 mark. Ved udgangen af 189O var det daværende Nes og Hitterø heri-eds lO9 gaardsnummere delt i 986 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet