Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/609

598 1.1sTEH OG MAm)A1.s ‘mT. Melkeproduktionen er tiltaget meget, og melksalget er af stor betydning, især for bydistriktet. Der sælges lidet Smør og ingen Ost og uld. I Nes er der ingen meierier. Sko g. Skogene bestaar af furu og birk og noget ek. Væk- sterligheden er tildels god. Gran findes ikke. Af andre træer vokser her asp, or, ask, rogn, l1eg, lind, alm, l1assel, benved, gjØdel’l8 (krosved), selje og flere. Der er adskillig ek, og eketømmer sælges. Ogsaa adskillig hassel forekomme-r, og der sælges en del nød(ler og tilvirkes tøndebaand Skogen er paa mange steder hugget haardt, men der er ogsaa adskillig skog i behold. Skogen sælges til sagbrug omkring Flekkefjord, hvor en hel del skjæres til stav til tønder. Der sælges ogsaa endel eketømmer og ekebark. Der leveres kun lidet større salgslast, sa-a at herredet maa kjøbe bygningstømmer. Middelprisen i 19OO pr. tylvt bygnings- tømmer var ca. kr. 58 levereti byen. Den almindelig dimensiou er 2O fod G tommer. Der sælges meget brændeved. Middelprisen i 19OO pr. meterfavn brændeved var: 13 kr. for birk, 11 kr. for or, 11 kr. for furu. Og desuden sælges ikke lidet tøndestav. Der er noget snaumark skikket til skogkultur, men der foretages kun lidet saaning eller plantning. De gaarde i l1erredet, som har skoge, er 1S’unde. LogC, Store Da“a)?ge, Lille Drange, Gle”drange. Sveige, Djub(?1.?ig, Flikk(—, Eid(*. Nz1land og Au-stad samt ]‘on(), Skail(md og Lindel(m(l. M yrer. De større myrer i herredet er Ski.fl*ingsmyren i Nu- lands udmark, Dyngem-yre)) i Røidlands udmark, endel mindre myrer er spredt om i sognet. Her er mange t o r v m y re r, hvoraf nogle benyttes og er gode- Som brændsel bruges lidt stenkul og lidt torv. Der er kun lidet torvmyr, men let adgang til brændtorv. Fiskeri. For de ga-arde, der ligger ved fjorden, er fisket af megen vigtigl1ed; enkelte af dem driver fiskeri som hoved- næringsvei. Det samlede udbytte af alle fiSkerier i Nes og Hittero: Kr. 1895 . . 33 862 1896 . . 56 677