Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/628

Denne siden er ikke korrekturlest

BAKKE HEnnHn. 617 Det eneste kjendte fund fra dette herred er fra gaarden Siv-P. Ved Sireda1svatns østre side lige overfor gaarden Lin-deli ligger det saakaldte «Runeberg», hvor der skulde være indridset nogle runer. Dette sted blev i I874 undersøgt af antikvar Ni(—olaysPn.— han antog, at den saakaldte indskrift maatte være naturspil, hvad der antoges at blive aldeles klart ved den nærmere undersøgelse Da fjeldvæggen var aldeles brat, var der medbragt stige, saa at man kunde undersøge sprækkerne paa nært hold. De havde mere ]ighed med middelalderske majuskler end runer og tager sig ganske mærkelige ud nede fra vandet, men er ikke andet end tildels paa skraa ind i klippen gaaende fordybninger. fremkomne ved forvitring. Disse mærker turde dog fortjene en nærmere undersøgelse. Beviset for, at det ikke er runer, er neppe sikkert. Paa gaarden Virag er der gravhauge. Fra Siras udløb i Lundevatn omtales pa-a et nes, Sirn(&s. en forskansning, anlagt i form af en vinkel, hvis ene side mod Lunde- vatn holder lO9 skridt og den anden, som bestryger elven. 9O skridt Voldens høide dækker omtrent en mand af almindelig høide, og dens gjennen1snit er l2 skridt. Det indre af fæst-— ningen er jevnt planeret og sa-a rummeligt, at flere hundrede mand kan have vaabenplads der. Fra gaarden ()ksne(lalen er der sagn om nogle «hyrmænd» (hirdmænd), og det heder, at de har ryddet gaa-rden. De første, som boede der, var, heder det, tre vildfren1mede mennesker, den ene var gift og havde børn. Det heder, at det var høitstaaende folk, som var faldt i unaade hos en konge og skjulte sig her. Den ene af dem blev (druknedel paa Siredalsvatn, og den anden soknede efter ham og fandt ham først, da han lovede kirken en tung livgjord af sølv, som den druknede bar. I)et he(ler, at det meste sølv, som er i kalken i Bakke kirke, er fra dette belte. Den anden levede længe og drev paa fiskeri og jagt. Men en dag kom lensmanden med nogle mænd til Øksne- dalen og vilde tale med hyrmanden, men denne forstod, hvem det var, Og fa-ttede onde ta11ker. Hyrmanden sagde da, at han vilde hente øl fra kjælderen til dem, og en mand blev sat uden- for for at passe paa, at han ikke rømte ud; men hy1—manden havde en løngang ruuku jorden, og snart suKl han oppe paa I—Iusefjeldet tæt ved gaarden og raabte ned, at nu skulde de have tak for ham, han vidste, hvorfor de var komne, og han skulde nok berge sig; men til minde skulde de tage den fiskefjærdingeu, som stod i Svartl1edderen i Svarthedderlia (tæt østenfor gaarde-11Ï’1; den var gjort hul kun med tollekniven. Ingen saa senere l1yrmanden, men fiskefjærdingen blev hentet og var et stort kar, som tog l2 tønder og saa godt sammensat, at man neppe kunde se sammenføiningerne mellem stavene. Den