Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/629

Denne siden er ikke korrekturlest


618 1.1s-ren OG MANDAI.S ‘mT. staar endnu paa Øksnedal, og tomten efter hyrmandens hus vises endnu. W Et andet minde efter dem er en stor firkantet helle paa Bakke kirkegaard; den kaldes hyrmannshedlaa-, og under den maa ingen andre begraves end de, som udleder sin herkomst fra hyr- mændene. Slægten har altid udmærket sig ved størrelse og styrke Bakke kirke, 62 m. o. h., er en korskirke af tømmer med taarn, opført 1814, med 6OO siddepladse. Sira ki1—haa var Bakke hovedkirkes gamle navn. Den kaldes endnu i Stavanger stiftsbog «Backe eller Sirra kirkja»; Bakke var anneks til Lund i Stavanger amt, indtil det ved reskript af 3dje februar l741 blev eget præstegjeld med Gyland og Siredalen som annekser. Siredalen præstegjeld er fraskilt ved resolution af 25de februar 1854. Hovedveie. Den l’(?8fZ(lll(Z—9k(P hOI.’C(lL’(’i er fra Nes herreds grændse ved ]1lM(Z(?l7(lZlI til henimod Skjeggesfa(I ((Ëa. l.5 km.) om- lagt som chaussee med bred(le 3.75 m. og største stigning 1: l5: herfra til Bakke bro (2.7 km.) haves flad ældre grusvei med 3.8 a 4.4 m. bredde. Fra Bakke bro til amtsgrændsen øverst paa Tronaasen (3.7 km.) stiger derimod veien med voldsomme bakker paa 1: 5 eller (lerover, for siden med talrige slyng at falde ned til Lundevatn paa den anden side. Den sidste del af veien har aldrig været meget benyttet, idet Tronaasen kan undgaaes ved at benytte baad eller dampskib paa Lundevatn; efter jer11banens anlæg vil veien ganske tabe sin betydning Bakke bro over Sira er en kjædebro af jern med 54 m. spændvidde og 4 m. kjørebredde, anlagt i 1844 og vistnok i sit slags et af de betydeligste bygværk i landet; den blev ved am- t-ets foranstaltning i 190l forsynet med tverbærere og vindkryds af jern istedetfor det ældre træværk. Længden af den vestlandske hovedvei inden Bakke herred er 7‘.9 km., der saaledes udgjør den sa111lede længde af herredets hove(lveie. — Andre rodelagte kjøreveie. Med hensyn til veifor- bindelser er Bakke herred uheldig stillet, idet en stor del af be- folkningen bor paa begge sider af det lange Siredalsvatn, til hvil- ket al trafik er henvist, saa længe der ikke nordover langs nogen af siderne er ført sammenhængende vei. Paa vandet gaar vist- nok et lidet statsunderstøttet dampskib, men i vintermaanederne kan trafiken i ugevis ad gangen være stængt af menis, ligesom adkomSten til de forskjellige gaarde op fra vandet ofte er be- sværlig. Af rodelagte bygdeveie findes følgende: