Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/638

Denne siden er ikke korrekturlest


GYLAND HERIll-2D. 62?‘ O l d f u n d: Stenalder . . . O Broncealder . . . . O .iEldre jernalder . . 3 Yngre — . .... O Tilsammen 3 Paa Ham1—e gjordes for lang tid siden et fund fra ældre jern- alder, som dog blev splittet, og kun en del foræredes til univer- sitetets oldsagsamling. I 1875 gjorde man et rigt fund i «Øysteins- haugen» paa Gyland. Haugeu var rund. Over halvdelen af den blev borttaget, uden at man fandt noget. Senere fandtes et grav- kammer; sidevæggene var stygt murede af kampesten, taget bestod af heller. Det var nedgravet i jordeu, hvilket er meget mærkeligt Man fandt her 3 guldbrakteater, Spænder af sølv og bronce, et sølvsmykke, lerurner m. m. Dette rige fund tilhører mellem- jernalderen, d. v. s. ældre jernalders senere tid. Fra samme tid har man ogsaa et smukt fund fra Aatland i en gravhaug, lige- ledes med mnret gravkammer af sten. Her fandt man en betalings- ring af fint guld, et sølvsmykke, hægter af sølvtraad, bronce- Spænder m. m. Gyland kirke, l25 m. o. h., er en korskirke af tømmer, opført 1815, med 584 siddepladse. Kirken har særdeles vakre og store kirkeklokker fra 1744, støbte af Jacob Rendler i Kristiansand. Taarnfløien bærer ind- skriften: I. H. S. 1736. Gyland a1mek.s-kirk(— har vistnok været til i den katholske tid, men nævnes ikke. Hovedveie gaar ikke gjennem Gyland herred. Andre rodelagte kjøreveie. Skjønt Gyland, der danner et skog— og heidistrikt opdelt i flere parallele dalfører, hører til de med bygdeveie bedst udstyrede herreder i amtets vestre del, kan veinettet dog endnu ikke ansees tilfredsstillende, særlig fordi den til den vestlandske hovedvei farende Aardalsvei (bygdevei nr. 2), ad hvilken herredets væsentlige samfærdsel med udenverdene11 foregaar, dels maa passere over mange høidedrag og dels gjøre saadanne omveie omkring vande, at distriktets be- liggenhed af den grund føles afstængt. En væsentlig forbedring kunde opnaaes ved forlængelse af den fra Fede til KumlevoldsVatn førende bygdevei nr. 1, til den stødte sammen med Aardalsveien ved Eigelandstø (en Strækning paa kun 3—4 km.), muligens med