Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/642

Denne siden er ikke korrekturlest


S1HE1).u.EN HERllI—ZD. 631 Ved KC—im og Sine deles Siredalen herred. Kvinas dalføre danner grændsen mod Valle og Bygland herred; den vestre dalside hører paa en lang Strækning til Siredalen herred; det er et trangt dalføre med steile sider, og hvor det ud- vider sig ligger store vande, Botsvatn, Rosfjord, Øyarvatn, Lange- lona, Kvifjord, med flere, som Kvina danner. Nedenfor Kvifjord kommer dalen helt ind i Siredalen herred; mellem Landsløg og Hompstølvatn er der flere gaarde, mens der ovenfor førstnævnte vand kun er en enkelt gaard ved Kvifjordens nordende. Ellers er dalens bebygning, saavidt den tilhører SiredaIen herred, nogle sætre og fælægre. Fra Hompstølvatns nordende indtil et stykke syd for dette vands sydende, som en fjeldkløft med steile sider, danner dalen grændsen mod Fjotland herred, og gaar saa ind i dette herred. Fjeldstrækningen paa 0StSlde11 af Kvinas dalføre er en stærkt kuperet hei, der er steil op fra Kvinas da-lføre; de høieste dele ligger nær dalranden og navnlig i den nordre del, og landet sænker sig mod øst og sydøst i svagere skraaninger mod Holmevøtn og mod Sandvasdalen i Aaseral og dens fortsæt- telse Austødleelvens dalføre i Fjotland. Her er mange dybt ind- gaaende skar, hvor der kun ligger nogle faa sætre. Fjeldtoppe i dette strøg er Gr1mg(:jjPl(l1)aa grændsen mod Bygland og Kroge.fleld i den søndre del. Strækningen mellem Kvinas og Siras dalfører er en række af betydelige fjelde skilte ved skar, hvis høieste punkt i regelen ligger nærmest Kvinas dalføre. Mod nord fortsættes denne strækning ind i Valle herred; mod syd bliver den meget lavere og fortsætter ind i Gyland, Bakke og Fjotland herreder. Toppene har ialmindelighed afrundede former og er ovenfor skoggrændsen oftest bevoksede med lyng. Denne stræknings nord- ligste del er det mægtige Rjuvenjjeld, der har sine høieste og steileste dele i Siredalen herreds nordøstligste del, og som strækker sig ind i Valle paa begge sider af Lysedalen syd for Bykle kirke. Rjuvenfjelds høieste punkt er I7rdalskm1t(Þn paa grændsen mod Valle, 1412 m. høi. Rjuvenfjelds østre og største del er en sammenhængende fjeldmasse, med faa dale; i den vestre del kommer fra Siredalen to afdale med en række af større og mindre vande; mod nord ender disse dale i fjeldet Disse dale, GO.f(l)’(Y(ll og Ta-umedal, ligger en paa hver side af ]ïOl)ll(3U(I—Sh(’í(l, der kun paa et kort stykke hænger sammen med Rjuvenfjeld. Holmevasheia begrænd- ses af disse dale og af Siredalen og har steilt fald, navnlig til Si1—a og Gofardalen.