Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/669

Denne siden er ikke korrekturlest

658 1.IsTER OG MANDA1.S A1æ11T. 1. e Fra Tonstad nordover langs østre side af Sira til gaar- dene .]osdal og Seland, ca 4 km. A . 2. Fra hovedveien nordenfor Hompland østover til Gu(ldal og Liland. Guddal bro, der forbinder denne vei med hovedveien, blev —i l898 bortrevet ved flom i Sira, men atter gjenopført paa de gamle stenkar. Veilængde 3 km. 3. Fra hovedveien ved Aamli, 3 km. nordenfor Ausdal bro, i vestlig retning til Tveiden og Skreaa. Tveiden bra over Sira, der bortreves ved flom samtidig med Guddal bro, er senere om- bygget fra grunden af og optaget til vedligehold af kommunen som almindelig bygdeveisbro. Veilængde 5 km. Den samlede længde af rideveie bliver saaledes for tiden 12 km. Med statshjælp paatænkes desuden i den nærmeste fremtid oparbeidet en ridevei (driftevei) fra bygdevei nr. l ved Sinnes vestover gjennem Hundalen til Stavanger amt. Fra gaarden Haugen lidt nordenfor Sinnes fører en adskillig benyttet turistvei (gangsti) om Gaukheihytten østover til Lange-id i Setesdalen. Andre gangstier eller drifteveie fører paa flere steder over til naboherrederne. Rideveie (fodstier) er talrige i Siredalen herred; de er som regel vanskelige at befare med hest, og kløven maa ofte tages af og bæres. Flere af disse veie danner den eneste veiforbindelse til heie- gaardene, og flere er forbindelsesveie med fjordene i Ryfylke og med Flekkefjord, derhos tjener de som drifteveie. 1. Vei fra Haughom i Bakke herred over Mevatnsæter, Fyrre- sæter og Frilisæter til Risnessæter, den forener sig med: 2. Vei fra Tonstad kirke over Tonstadsætrene til —Risnessæter og derfra videre til Risnes gaard i Fjotland herred. Naar und- tages stykket fra Tonstad til Ei-svatns vestende, er disse veie kun vanskelig farbare med hest. U

 Fra Tonstad kirke gaar kløv-vei opover bratte bakker til

Josdalsgaardene, hvorfra den fortsætter forbi Skjøbu opover dalen. Fra ‘4slaksstøl deler den sig i 2 veie: a. Over vadestedet ved Hedleuatn forbi Stolen opigjennem Om- muldskaret; siden gaar den langs Ribjordvatn og nedover de bratte klever ved Homstøl, hvorfra den fortsætter til Salmeli og Knabeneset. b. 0pigjennem et brat skar ved Ravnestelen forbi Hovknuten og Hovknutsvøtn til Salmeli gaard. Den sidstnævnte vei er god og farbar undtagen ved Ravne- stølskaret, hvor kløven maa tages af og bæres; den første vei der- imod er saagodtsom ufarbar med kløv. Fra Salmeli fortsætter veien forbi Svoldalsstøl og Go“far(jøns- læge-en over Smø1ebakken langs Kvifjord til Kvinen gaard. Denne vei er en ganske god kløvvei. Fra Kvinen gaa1—d, hvor