Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/102

VASDRAG. 89 Det er ikke almindeligt, at tømmer fra de nærmest Mæsel bom liggende distrikter flaadelægges ovenfor og bringes i flaader gjennem Mæsel bom, men dette kan undtagelsesvis forekomme. Lasten fra Songa gaar sammen med lasten fra op- landet. “ Ved Mæsel bom udskilles det tømmer, som skal til Grimstad eller til sagbrugene paa Roresand og Frolands værk, fra det, som skal til Arendal. Mæsel bom eies delvis af private og har vist sig sikker. [Tilløb fra vest til Nidelven i Froland herred er: Heldela har sine kilder paa grændsen mod Mykland herred, er fra 7—-30 m. bred, men kun lidet dyb; den falder i Nelaag- vatn. SOngeelv har sit udspring fra Uvatn øverst i F roland, hvor- fra den rinder forbi gaardene Aamdal, J aamaas, Gauperaa, Songeli Museraa, Dale, Melhus og Songe. Den optager flere bække, nemlig Bø-ynjerbæk ved Jaamaa-s, Sleikebæk og Lusbæk ved Dale og Tc?e1—bæk ved Melhus. Mellem gaardene Melhus og Senge rinder den ud i Nidelven. Elven er flødbar. Hisaa dannes ved sammenløbet af Bratlan(lselven med Maa- vaselven, gaar gjennem Uvatn, drev tidligere F1—olands Værks maskiner og falder gjennem Trævatn og Trævassund i Nidelven. Trævassund og Trævatn kan roes med baad og tjente som trans- portvei for F1’0laDd8 Værks Produkter og fornødenheder. I disse vasdrag og i mange af herredets bække flødes. For at regulere vandtilgangen er damme anbragt ved elvenes udløb af de fleste vande.] Hverken hovedvasdraget eller bielvene er synderlig fiskerige. Nidelven danner i Øiestad først grændsen mod Froland og flyder rolig med betydelig vandmasse sydover til det betydelige Rorevatns nordende. r Elven er her passabel med mindre dampskibe helt op til Espeland i F roland, hvoraf man tidligere benyttede sig under driften af Skytmyr gruber. Fra Rorevatns nordende bøier Nidelven mod sydøst, gaar paa begge sider af Roøen og danner fossefald helt ned til Helle gaa1—d, idet den først paa en Strækning af ca. 5 km. følger grændselinjen mellem Øiestad og Fjære. De største af disse fosser er: Krokenj’oss (2 m. fald), Rygenej’oss (18 m.), Strubrojoss (6 m.), og efterat elven er traadt helt ind i Øiestad herred: Kalvehagj“oss (2 m.), Ti-æfte.flsket og Bu.foss (8 m.), Nedre Kalve- hagfoss (l m.) og Hellej’oss (0.1 m. ved lavvand, men i flom ind- til 2 m.). Ved Øiestad, hvor der for hovedveien til Vestlandet er bygget