Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/103

9O NEDENES AMT. en bro over Rygenefoss i en trang kløft, bøier elven mod nord- øst og fortsætter i denne retning indtil gaarden Tangen, hvor den deler sig i to arme: den østre og mindre gaar fremdeles i nordøst gjennem det 1.5 km. lange bassin Hølen og Hisøstrømmen ud i Galtesund ved Arendal. Nidelvens anden arm, dens hoved- arm, bøier ved Tangen af mod syd, og disse to Nidelvens arme danner herved Hisøen. Den mod syd gaaende hovedarm deler sig atter i to arme: Odderklevsfrøm, som i Hisø herred adskiller Gjervoldsø fra Hisø, og Natvigstrøm, som adskiller Gjervoldsø fra fastlandet og danner grændsen mellem Øiestad og Hisø herreder. Fra Hellefoss, som ligger omtrent 7 m. o. h., er der ved lavvand ganske ubetydeligt fald, men dette tiltager indtil 4 m. i flom. Ved lavvand i elven og høivand i havet bemærkes sjø- vand helt op under Hellefoss, og hid er der farbart med damp- skibe helt fra sjøen. I Nidelven fiskes nedenfor Rygenefoss megen laks. Der er i de sidste aar bygget laksetrapper i fosserne, hvorved man haaber at fremme fisket ogsaa ovenfor disse i Øiestad og Froland. [Nidelvens tilløb inden Øiestad herred er ikke store, naar undtages tilløbet fra Rorevatn. Furrebæk dannes af to fra Mørløsvatn og Reiersø1vatn i Fro- land kommende bække, som gaar sammen i Stemvatn og ved Furre falder i Nidelven. I Rorevatn optager Arenda]svasdraget flere elve: Gurrebuelv kommer fra Vigelandsvatn og danner afløb for de fleste af de talrige vande i Landvigs nordre del og paa Øiestad grændse; den danner grændsen mod Øiestad og falder ud i en vik af Rorevatn. Sk“ifleneSbæk falder ogsaa ud i Rorevatn; den kommer fra Tønneshølvatn og falder i Søndlevatn; adskilt fra Tønneshø1vatn ved et eide, som kaldes Myrskoddet, ligger et andet mindre vand, I—Iolvatn, der ligeledes har afløb til Søndlevatn. Begge disse vande er omgivet af god skog, og tømmeret fra egnen om Tønneshølvatn blev fra dette kjørt over Myrskoddet og derpaa flødet over Holvatn og ned bækken til Søndlevatn. Senere oprensede man Skiftenesbæk og flødede lasten fra Tønneshølvatn i denne. Bækken var imidlertid besværlig at fløde i og gik derhos over gaarden Skiftenes’ indmark, som led ved flødninge11. Myrskoddet blev derfor i 1880 gjennemgravet og en dermed i forbindelse staaende tømmerrende anlagt. Længere nede i vasdraget i Holsdalen findes ogsaa en tøm- merrende.