Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/111

98 NEnENEs Am“. Arendals eksport af Nide1vens tømmerkvantum var stærkt truet paa grund af vanskeligheder ved Rygene fosser. Der var foreslaaet flødningsrende fra Rorevatn til Grimstad, og i Grim- stad-Mæselbanens trafikberegninger gik man ud fra, at en fjerde- part af Nidelvens tømmerkvantum skal blive ført paa denne bane til Grimstad. Renden behøver lidet vand, og den reducerer de nu regel- mæssig hvert aar overliggende 20 a 25 000 ty1vter betydelig. Videre tillader den flødning af større længder og værdifu1dere last, ihvertfald fra Froland, Øiestad og Fjære. Særlig i Fro1and og Fjære er der større gode skoge, hvor man kan forhøie priserne paa værdifuldere last, efterat renden er kommen. Fra de ca. 800 km.2, der er vasdragets nedslags- distrikt nedenfor Bøilefoss, leveres der aarligaars ca. 10 000 tylvter tømmer og smaalast. Fra disse skogs kan nu tømmeret leveres med fulde længder, og lasten kan komme ned til enhver tid udenfor frosttiden om vinteren. Under høstflommen 1875 stansede flere tusen tylvter tømmer mod Blakstad bro og truede med at ødelægge den, hvorfor i 1878 strømstregens beliggenhed blev forandret ved bortsprængning af en ovenfor broen fremstikkende odde. Vestre midtaabning af broen passede bedst til flødningsløb, og dette løb skulde tømmeret ved udlagte ledelændser tvinges til at søge. Desuden blev for at hindre vasedannelse i elven ovenfor broen bygget en stor Skjærm paa Espelandsøren, og Espelands- holmen blev bortsprængt. I Strubroj“oss var løbet under broen kun 7.5 m. bredt, og man havde ofte meget store tømmervaser her, som det ofte Var livsfarligt at rive. Ved dette arbeide blev ikke alene flødningen fordyret, men ogsaa en mængde tømmer ramponeret. Ved sprængninger udvidedes løbet til l2.5 m. mindste bredde. I vasdraget foretoges nogle mindre sprængninger. I Hisøstrømmen var e1veleiet paa to steder saa smalt og grundt, at der dannede sig to stærke strømme, Tangen— og Hisøstrøm- mene; passagen med baade, pramme og tømmerflaader saavel op som ned var i almindelighed meget besværlig og i flomtiden farlig, ja endog umulig. Dertil var strømmene for grunde til at kunne passeres af større fartøier. Man lovede sig adskillig fordel af en uddybning, idet man vilde opnaa stor lettelse for færdselen og have anledning til om vinteren at oplægge fartøier i Hølen, hvor der er brakt eller endog ferskt vand.