Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/126

vAsDBAG. 113 stenskjerm er opført paa høire bred, ])rangsfoss, EinangåZfoss, Hagefoss straks nordenfor gaarden Lunden; Halland.;;foss eller Aamlij”oss mellem gaarden Aamli og Harstad, samt Kalvnesfoss lidt nedenfor gaarden Flaarenden. Af disse er Aamlifoss den betydeligste; den har et stort fald og er trang. Ved Storøen og Skindøen ovenfor Aamlifoss har elven temme- lig stærk strøm, og hvor den nærmer sig Aamlifoss, har vandet endnu ikke ubetydelig hastighed, paa samme tid som det stnves op foran fossen. Selve fossen, der har en længde af 408 m., bestaar øverst af flere mindre fald eller stryk med en samlet fa1dhøide af 6.09 m., der under flom kan vokse til 7.9 m. Dens midlere bredde er 25.12 m., medens den i selve hovedfa1det, Stigen, kun er 12.6 m. bred. Fossebredderne bestaar af fjeld; øverst paa venstre bred i en Længde af 157 m. er fosseleiet paa venstre side opfyldt af tildels meget store fje1dblokke, der er styrtede ned fra en høi, lodret fjeldvæg. Straks ovenfor fossen ligger paa høire bred en stor stenør, Grisøren. der under høiere vandstand ligger under vand, og alle- rede ved midlere vandstande gaar der gjennem det mellem øren og høire bred liggende flomløb en temmelig betydelig vandmasse. Her er en bagevje, der har bidraget til at danne stenøren. Naar der bliver flom, og vaarflommen kan ofte komme pludselig, saa elven paa en dag vokser flere meter, følger der altid tømmer med, og tømmeret stanser dels i selve fossen, dels lægger det sig op mod endel større stenblokke, og dels ophobes det paa den nævnte holme. Dette virker med til at opstuve vandmasserne, saa de oversvømmer marken mellem elven og gaardene Rige, Har- stad, Viken og Kjelleberg, det saakaldte Vallebø, endog veien kan ofte vanskelig befærdes. I aaret 1776 gik saaledes flommen op i præstegaardens huse og stod O.3 m. over kirkegulvet og efterlod tømmer paa kirke- gaarden. I 1721 var ogsaa en stor flom, men vandhøiden var da 0.3 m. lavere. I l837 skal flommen have steget 7.5 m. over laveste vandstand ved færgestedet, der igjen ligger 4—4.4 m. over de laveste agre; i 186O steg vandet 6.9 m. og i l862 6fi ur Allerede i det 18de aarhundrede søgte man at gjøre løbet større ved grøfter og gravninger paa den ovenfor fossen lig- gende holme. Præsten Fr-anZen søgte senere at faa jordeierne til sammen at bære udgifterne ved en udvidelse af elvens løb i fossen, men uden resultat. I 1868—69 blev flomvandstanden i fossen sænket 2.2 m.; samtidig blev en stenur bortryddet ved Ka1vnesfoss for at be- S — Nedenæs amt. i