Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/130

VASDnAG. 117 i Bygland herred og strømmer som en mægtig elv med betydelig vandmasse sydover til lidt syd for gaarden Langeid. Elven danner paa dette stykke flere stryk; ved gaarden Birkeland er der færgested. Syd for Langeid bøier elven østover, bliver bredere (0.2—0.5 km.) med roligere løb; der er talrige gr1mde, men den er dog her farbar for baade ved almindelig vandstand, den beholder samme karakter, efterat den ved gaarden HeiStein er bøiet sydover. Lidt syd for gaarden 0se følger saa Byglan1l.—;Z“)“or(l, der med en 1ængde af 34 km. strækker sig lige til Bygland herreds sydende. Byglandsfjorden er senere beskrevet under indsjøer. Foruden det før nævnte færgested ved Birkeland, er der over-fart-ssteder over vasdraget paa følgende ste(ler. Bro for hovedveien over Sforstrøm-men i Byglandsf;jord; tidligere (endnu l85O) var her en trækfærge straks ovenfor strømmeu; i flomtiden hændte det oftere, at det svære taug, som var spændt over, brast, saa at færgen gik udover strømmen, hvorved der skede ulykker, og forbindelsen afbrødes Færgested for hovedveien med almindelig rofærge er der ved Gul(l-S—med- moen. 0ttras vasdrag i Bygland er af Stor betydning som kom- munikationsvei for Setesdalen; det befares med dampskib, og der er foretaget strømrensninger, og en Sluse er anlagt i Stor- strømmen Setesdølerne fra dalens øvre del tog før gjerne baad for Sine varer mellem Langeid og Guldsmedmoen, nu benytter de damp- skibet. Om vinteren kjøres fjordene og elvene. Vasdraget er endvidere af stor betydning for tømmertrafiken. Lændser erder ved 0se og ved Lislestrøimen; tø1nmeret føres i flaader nedover fjordene, og flødningen foregaar for fælles regning. Byglandsfjorden har megen, men ikke stor ør-r(—t. I flomtiden anretter vasdraget skade paa lavlændte steder. [Af 0tt-ras talrige tilløb i Bygland, er de vigtigste fra øst: Heis(laLs-aa kommer fra Riuvatn i Valle og gjennemstrømmer som en strid fjeldelv Heisdalen; efter at have dannet Heisvatn styrter den sig i et langt fossefald ud i 0ttra. Den driver nogle møller og har en ret betydelig vandmasse, men er ikke flødbar. Den optager Byrtingsb(Bk, der kommer fra Aasvatn og nogle andre mellem dette og Strømsfjor(l liggende smaavande, der ogsaa har afløb mod øst til Strømsfjord. Byrtingsbækken gjennemstrømmer det betydelige Byrtingsvatn.