Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/181

168 NE1)ENi:s AMT. Pæd rift. W Fædrift. Fædriften er en hovednæringsvei i Nedenes amt og i de øvre høiere liggende dele af amtet, særlig i Setesdalen, er den hovednæringsveien. Arealet af engen i amtet sattes af hovedskylddelingskommis- sionen til 96 km.2 Imidlertid hørte Aaseral herred dengang til Nedenes amt, saa at arealet af engen i det nuværende Nedenes amt kan sættes til 92.3 km.’, hvoraf dyrket eng 58 km.9 og naturlig eng 34.3 km.9 Arealet kan antages saaledes fordelt paa fogderierne: Dyrket eng. Natur-lig eng. Tilsammen. I(m.C Km.C Km.C Nedenes fogderi . . . 53 21 74 Setesdalen fogderi“ . . 5 13.3 18.3 Amtet ..... — 58 34.3 92.3 Der var i 1890 tilsaaet med græsfrø 3985 maal i amtet, hvoraf 3722 maal i Nedenes fogderi og 232 maal i Setesdalen fogderi, resten i byerne. Dette areal var i 190O steget til 4047 maal, hvoraf 3734 i Nedenes og 3O0 i Setesdalen. I byerne var i 1890 31 maal tilsaaet med græsfrø, i 19O0 l3 maal. Dyrkning af engfrø er tiltaget i Dybvaag, østre Moland, Kjære og Eide herreder; der dyrkes ogsaa engfrø i Søndeled, Mykland, Here.foss, Øiestad og Birkenes. Landbrugsdirektøren har beregnet avlingen af hø i aarene 1891—-95 til 486 kg. pr. tiar, og høavlingen skulde da i et mid- delsaar udgjøre 44858 tons, idet areaIet af engen sættes til 92.3 km.2 I 19O0 udgjorde den beregnede hømængde 43 961 tons. Slaatonnenỳ begynder i kystherrederne undtagelsesvis omkring St. Hans, men mest først i juli, og man holder paa til ud i august. Længer op i bygderne begynder slaatten saa omkring l0de-12te juli i rege1en, og hvor de da har heislaatter, kan de holde paa til ud i september. For høonnearbeide beta1es som regel kr. 12.00 pr. uge til sIaattekarlen og kr. 6.00 a 7.00 til pigen samt kost. Daglønnen er forøvrigt for mandspersoner kr. 2.50 a 3.00 pr. dag paa egen kost. Om engen i Setesdalen, længe før udskiftning begyndtes, skriver Gjellebøl, at de er i det hele kun smaa. Desuden maa de tage til ager saa meget som muligt. De allerfleste gaardes enge ligger om hinanden, saa at hver mand har lidt paa hvert sted, og en mand kan paa 20 steder have 20 forskjellige smaa engstykker,