Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/184

F1EDRlFT. 17 I grad den enkelte i at dyrke sin jord. Thi den, der dyrker sin jord bedre end andre, arbeider paa en maade for andre, med mindre man bliver enig om ikke at beite i indmarkerne. Den vidtdrevne beitning høst og vaar, der iog for sig virker skadelig, er derfor en hindring for jordbruget. Udhusene er som regel uhensigtsmæssige for gjødselens op- bevaring, og gjødselbehandlingen er skjødesløs Der er et ensidigt kornavlsbrug, ingen rodfrugtdyrkning, og i det hele intet vekselbrug udenfor byg og poteter. O Seig vedhæugen ved det gamle, mangel paa energi og fore- tagsomhed og mangel paa driftskapital er medvirkende aarsager til, at man ligger tilbage. Man har gammel tilbøielighed til at holde for store besæt- ninger i forhold til foderforraa(let. At kjøbe kraftfoder i ValIe var før jernbanen kom omtrent umuligt; men man kunde byde sine dyr nok af den slags foder, man raader over, og indskrænke sine besætninger i passeligt forhold til forraad af foder. I fjeldbygderne vil man gjerne holde mange dyr om vinteren for at udnytte fjeldbeiterne om sommeren. De gode beiter bliver derved aarsag til kna-pfodring og sultefodring og til.den før nævnte vidtdrevue beitning i indmarkerne vaar og høst. Under saadanne forhold holder man kjørene gjerne vaarbære; man nøier sig med liden eller ingen melkeydelse af kjørene om vinteren Fodringeu indrettes saa knap som mulig; thi det gjælder at indskrænke foderforbruget til det mindst mulige. Melkemængden bliver saa liden, den tid kjørene er hjemme, at der føles ingen trang til melkeafsætning til noget meieri, og noget saadant kan da ei heller komme istand. Man ser ingen direkte indtægt af sit fjøs, og der kan derfor heller ikke anvendes større udgifter. Denne (lriftsmaade er vel kjendt i fjeldbygder ogsaa uden- for Setesdalen. Botemidlerne er at indskrænke besætningerne, saa fod1—ingen bliver bedre; at holde en del høstbære kjør, saa der bliver lidt melk i de forskjellige aarstider; drives der meieri, faar hver liter melk økonomisk værdi, og der kommer penge ind til dækkelse af skatter-. En hindring for dyrkningen er det, at hjemmemarkerne ligger ifællesskab. Dette maa afhjælpes ved gjærdetvang eller ved overenskomst om ikke at beite i hjemmemarkerne. Saadanne Overenskomster er kommet istand i Valle. Indvaanerne har en tredobbelt beitning for sine kreaturer; om vaaren som om høsten beiter de paa jorderne hjemme, som i den tid er fælles, da de fleste gaardes agre og enge ligger om hin- anden, og der intet gjærde er. Naar agrene er tilsaaede, kommer kreaturerne i fæhagerne,