Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/195

182 NEnENEs AMT. ’ «hegningsfe». Denne bedrift foregaar i størst maalestok i beite- strækningerne i Setesdalen og Siredalen, der støder til Ryfy1ke, Jæderen og Dalerne, hvor heibeiterne bortleies til driftekarer, som indtager tusental af sauer og en mængde gjeldkreaturer. De har gjerne en eller to melkekjør, der skaffer dri.ftekarerne den nødvendige melk til den grynvelling, som skal være deres vigtigste føde. Imellem kjerner de sig en liden smørklat, hvori de kan stege ørreten. Brød bruger de ikke. Denne bedrift er af stor økonomisk betydning saavel for hei- beiternes eiere som for driftekarerne og kvægeierne. Stavanger amts storslagne faareavl er hovedsagelig baseret paa denne beite- leie. Faareavleus opsving og større økonomiske udbytte har fler- doblet den aarlige leieindtægt af heibeiterne og dermed øget græs- leieafgiften. Før var den no1—male græsleie for en sau 8 skilling (27 øre); nu varierer den fra 80 øre til 2 krouer. St01’fæ. I Nedenes amt, som paa en længere Strækning grændser til Telemarken, er der i de øvre bygder kvæg af tele- marksrace. Denne er den almindelige kvægbestand i Setesdalen ned til og med Evje, Hornnes og Iveland. Den findes videre i Lille Tovdal, Gjevedal og Aamli eller i de bygder, som støder til Telemarken, og udgjør disse bygders kvægbestand. Der kjøbes stadig dyr fra Telemarken til disse bygder, ligesom der enkeltvis kjøbes kjør til avlsdyr fra Setesdalen til Telemarken. Man har kaldt dette kvæg setesdalsra(—en, men ligheden med telemarkskvæget er saa stor, at det maaske vilde være rettest at kalde det telemarks— istedetfor setesdalsracen, hvorved man ikke fik saa mange navne paa samme slags kvæg. -Setesdalskoen beskrives saa1edes: Z —“ W1Størrelsen iomfang 9 a l0 kvart, levende vægt 25O—300 kg., farve, hoved, horn samt bygning er som telemarkskvægets. Melke- ydelsen: En god setesdalsko, ført til kystbyerne og her fodret godt, giver et melkeudbytte paa l800—2 O00—2800 op til 300() liter pr. aar. Dette setesdalskvæg findes ogsaa mere og mindre spredt omkring i amtets øvrige bygder. Ellers er der ingen særegen raoetype i amtet, og setesdalskvæget er som berørt den samme race som telemarkskvæget, hvis egenskaber er angivet i be- skrivelsen af Bratsberg amt. I endel af kystherrederne er der blanding med lyngdals- kvæget, saaledes i Eide, Fjære, Froland, Hisø, Østre Moland, Birkenes og Ive1and, og i Eide er der tillige lidt blanding med dansk og hollandsk kvæg, og i Høvaag er der blanding af ayr- shireracen. Der er neppe noget amt med undtagelse af Bratsberg amt,