Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/199

I86 NEDENES AMT. velstelte fjøs, enkeltvis endog mønsterværdig propert stel, men i det store staar hele fjøsstellet i Søndeled ikke høit. . Kvægav1en i Helt og østre Moland har i de senere aar taget fart, til hvilket okseholdsforeningerne har bidraget. Der er til- dels dygtige kvægopdrættere, som ogsaa ved fodringen udvikler melkeevnen. Telemarkskvæget kan fra opdrætterne i Helt og østre Moland udbrede sig til de tilstødende bygder og bevirke en rask udvikling af det paabegyndte kvægforædlingsarbeide. I Vegaarshei(m er der paatagelig fremgang i kreaturstellet ved dyrskuer, kaaringsskuer og kvægavlsforeninger. Der er an- skaffet mange haandseparatorer, hvilket paa grund af gaardenes spredte beliggenhed maa ansees som den bedste udvei til at nyt- tiggjøre sig melken. I Høvaag har kvægavlen før ikke staaet videre høit, men nu spores fremgang. I Birkenes er at spore god fremgang i kreaturstel1et, og meieri- anlæggene gaar godt. I Iueland og Fr-oland er dyrene gjennemgaaende ordentlig fodret, men foderblandingen er som oftest uheldig, idet rodfrugter mangler. Kun faa melkeregnskaber føres, ligesom ogsaa gjødsel- behandlingen lader adskilligt tilbage at ønske. I 61Гevedal har dyrene gjennemgaaende ublandet telemarks- præg, og kjørene og kvigerne er jevnt gode. Hornnes gaar fremover med sit kreaturstel, men det har været smaat bevendt med okseholdet. Hornnes har en god, ens- artet kvægbestand. Kvæget i Valle er i størrelse og godhed jevnt bra. Men her er endnu meget at gjøre for opdrætterne. Formerne er endnu tynde, spidse og kantede, og præget har endnu meget af det tørre knipfoderpræg. 0pdrættet af okserne synes at være mindre godt, af kvigerne derimod bedre, og udnyttelsen og udviklingen af melkeevnen hos det voksne kvæg kan bedres betydelig. Fra Valle angiVes omkring 1890 aarlig at sælges 250—30O stykker storfæ til en pris af 100 kroner stykket eller for 25 0O0 til 30 0O0 kroner-. MelePîePc Ifølge den officielle Statistik var der i Nedenes amt ved udgangen af l880 kun 3 fællesmeierier i virksomhed, 1 i Østerrisør og 2 i Arendal, for hvilke produktionen er opgivet. Tilsammen havde disse i l880 l25 097 liter melk, deraf kjernet 68O kg. smør og ystet 125 kg. mysost. Ved meieriet i Øster- riser med 25 5O0 liter melk var sysselsat 2 mænd og 4 kvinder. Ved meierierne i Arenda1 var ikke angivet, hvormange personer var sysselsat ved den egentlige meierivirksomhed. Ved udgangen af 1885 var der i amtet i virksomhed k1m