Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/204

“ F.1E1)R1FT. 191 ogsaa for fremmede i et omfang, som er uden sidestykke andet- steds. I faareholdet spores vistnok enkelte steder i den sidste tid en forandring til det bedre, men i det store hele staar faare- avlen paa et lavt standpunkt. Gjennemsnitsværdien af faarene hører saaledes i Setesdalen fogderi til den laveste i landet. Ønsket om en forandring synes at være stærkt udbredt, idet der jevnlig kommer andragender om bidrag til anskaffelse af stamdyr af anerkjendt gode faar fra andre steder. I de senere aar har der i flere af amtets bygder været drevet gjennemført krydsning med vædre af cheviotrace. Om disse faar paastaar enkelte, at de er vanskelige at gjæte, men de vinder dog mer og mer udbredelse. Krydsningen med cheviotfaaret har allerede gjort god nytte, og der er tegn til, at hele faareavlen vil gjøre fremskridt. Ved faareavlen hefter paatagelige mangler, idet faarene har for kvalme opholdssteder i vintertiden, gjætning sammen med kjørene er uheldig, lammetiden falder for tidlig, og faarene har været af daarlig race og er ofte videre ødelagt ved slægtskabs- parring led efter led. Hvis disse mangler a.fhjælpes, vil faareavlen komme paa fode, og en god støtte for denne avl har de høie kjødpriser været. Man faar holde gode stamvædre, faa lammetiden i sin magt og lede det derhen, at sauen lammer senere paa vaaren, hvorved den bliver ulige lettere at holde i vintertiden. De sent fødte lam (vaarlam) «blesmer» ikke saa tidlig som vinterlam, hvilket senere hos den voksne sau bliver vane. En hensigtsmæssig lammetid er af stor interesse for sau- holdet; thi det er sær1ig, naar sauen har født, at den bliver for- holdsvis tung at fodre, men naar dette sker senere paa vaaren, bliver der ikke saa lang tid, inden den reiser paa beite, hvor den finder foder nok baade for sig og sine lam, og vaarlammene vil om høsten ikke staa tilbage for vinterlammene. Om faarene siger Gjellebøl, at de vel ikke er af det bedste slag, men dog temmelig store, og de gav om ikke fin, saa dog megen uld. — De klippedes tre gange om aaret, om høsten, da et godt faar gav 2 pund uld, ved juletider og om vaaren, hvilken sidste uld kaldtes væft og var den sletteste. Ligesom i Lister og Mandals amt kommer der en hel del sauer fra Stavanger amt til Setesdalens heier, og antallet af sauer, som beiter i Valle og Bygland, kan anslaaes til 23 900 stkr., og leien for disse beiter er anslaaet til 3527 kr. aarlig, saaledes som disse tal viser. s