Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/209

I96 NEDENES AMT. beitestrækning i Rystadheien. Kompaniets ca. 350 dyr blev blandet med Jonas Jonssøns renhjord og var i 1896 i de nord- lige Bykleheier. Nogle mener, at man ved at holde rensdyr kan bringe mere ud af Setesdalens heier end ved at leie heierne ud til beite for sauer. Det heder imidlertid, at rensdyrene er til stor uleilighed for den øvrige heibedrift, da rensdyrene vanskelig lader sig holde inden et begrændset rum, og de gjør skade derved, at de træder ned beitet, skræmmer husdyrene, og disse spiser ikke gjerne græsset, naar en rensdyrflok har faret hen over beitet. Men Setesdalsheierne har saa stor udstrækning, at der er plads baade til bygdens egne kreaturbesætninger og til en større renbestand end den nuværende. Finnerne var heller ikke altid godt likte af de fastboende. Dog var der stor forskjel, idet nogle finnefamilier var greie folk medens andre synes at være uskikkede til at leve under lovlige, ordnede forhold, gjorde skade, hvor de færdedes, og derfor blev for- hadte. Det viser sig imidlertid i Bykle, hvor finnerne især har holdt til, at bygdens folk har havt fordel af dem. v Som anført indbragte leien af driftebeiter i 1896 kun 2 500 kr. Ved at holde ren paa samme strækninger antages det tidobbelte beløb at kunne indvindes. Og hvis man indskrænkede noget fjeldslaatten i de længst bortliggende slaatter — en brug, der er af tvilsomt værd, og som alligevel snart vil ophøre — kunde rensdyrholdet end yderligere forøges, saa et udbytte af ca. 50 O0O kr. om aaret kunde paaregnes af renholdet. Rensdyrbedriften har sine vanskeligheder her. Det er først vildrenen, som i vintertiden i store flokke drager sydover, blander sig med tamrenen og trækker denne med sig. Dernæst maa rovdyr nævnes, jerv og gaupe, og endelig ulven, om den kommer tilbage i nogen mængde. Da jagten paa vildrenen kun indbragte dette distrikt 100 kr. aarlig, vilde det være af nytte, om vild- renen blev udryddet der, hvor tamren holdes. Fjærk1“æ. Hønseholdet har tiltaget meget i de ti aar fra l890 til l900. Medens antallet af høne i 1890 var 23 577, var det i 19O0 vokset til 55 07O, eller antallet er mer end fordoblet. For fogderierne og byerne har tilvæksten været: 189O— l900. Nedenes fogderi .... 19 870 49 3l8 Setesdalen fogderi . 2 423 3 730 Byerne ....... 1 284 2 022 Det er følgelig i Nedenes fogder-i, hvor hønseholdet er steget voldsomst.