Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/223

210 N1ä:DENEs AMT. males; det havde kun én etage, og kornet tørkedes kun paa nogle brede hylder eller padder. Smedjen var liden og uden skorsten, kun med en forhøining af kampesten, hvorpaa ilden lagdes. Til husene hørte sag og kværn, byggede af stokke. Af sage var der i Gjellebøls tid kun en paa Hamre i Bygland og en paa Bjørneraa i Bykle. Begge var bygdesage uden privilegium og bækkesage, paa hvilke kun skares høst og vaar, og de var ikke istand til at forsyne alle med brædder. Disse sage var opført nogle faa aar, før Gjellebøl skrev; tidligere blev alle bord eller brædder huggede med øksen; thi der brugtes ingen store haand- sage. En kværn havde næsten hver mand; men de var smaa og var alle bækkekværne, kun forsynede med vand høst og vaar eller i meget stærkt regnveir. Om sommeren stod de tørre, og om vinteren frøs de. Nogle havde dog stemmer. Kværnene dreves ved kværnkaller. Disse ovenfor omtalte røgstuer har utvi1somt havt udbredelse i Agder ogsaa udenfor Setesdalen. Kalm, som reiste i Norge i 1747, beskriver nemlig nøiagtig røgstuen paa en reise over land fra Kristiansand til Grimstad, hvilket viser, at røgstuerne dengang brugtes langt sydligt, næsten ud til kysten; men han siger, at han paa reisen saa to saadanne røgstuer, hvilket tyder paa, at det var en undtagelse, at man paa den tid brugte røgstuer i kystherrederne. Men, siger Kalm, længer op i landet og tilfjelds bruges ikke andet end saadanne røgstuer. Disse stuer beskriver Kalm saaledes: Røgstuen er tømret af træ som en anden stue; tageti den er et bjælketag, hvis sider møder hinanden i en spids vinkel. Paa væggene er der ingen vinduer, og der er ingen anden aab- ning end døren, hvorigjennem de gaar ind i stuen. Midt paa gulvet i stuen er ildstedet, muret op af store og tykke heller, som ligger horiZontalt eller parallelt med gulvet. Høiden af et saadant ildsted var undertiden 2, undertiden 33 kvarter over gulvet. Længden var 2 alen a 1O kvarter, bredden 6 a 7 kvarter. Ved siderne var der ingen mur, som gik høiere op end selve de horiZontalt liggende heller paa ildstedet, naar undtages den side, som vendte mod døren, hvor en tyk stenhelle var opreist paa kant i ret Vinkel med planet af ildstedet i en høide af 3 til 4 kvarter over samme. Den største ild gjordes op i det hjørne, hvor den opreiste helle stod. Længden af ildstedet gik i samme retning som længden af stuen. Bagom den paa kant staaende helle var en lodret staa-