Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/232

C VA—)KSTL1VET. 2l9 I de senere aar er mange gamle huse blevet ombygget og udvidet og flere nye og større blevet opført, saa der er blevet mere husrum og derved lettere at holde rent. Sengestedet er i Setesdalen enten fast eller løst. I bunden er halm, hvorpaa der er udbredt et graat vadmelstjæld. Som tæpper bruger man skindfeld (fydde) eller tjæld og skindfeld; er det meget ko1dt, bruges to skindfelde. I de senere aar bruger enkelte hovedpude, ellers lægger mændene kuften eller buksen under hovedet, kvinderne kuften eller stakl(en. Saavel mænd som kvinder ligger i almindelighed ganske nogne i sengen. Dynesenge er sjeldne. De nu i Evje og nabobygder beboede huse synes gjennem- gaaende opførte i 1ste halvdel af det l9de aarhundrede; de har i almindelighed 2 etager. Rummene er dog oftest kun delvis ordentlig indredede, og de ubrugte værelser tjener alene til op- samling af støv og smuds og til at fordyre leien, forsaavidt der bliver tale om vedligeholdelse. Familien bebor gjerne 2 stuer og har desforuden en stadsstue, hvori sjelden eller aldrig nogen kommer. Husmandsstuerne er sædvanlig tarvelige, aabne, gisne og ti-ækfulde. De indeholder gjerne en stue og et kjøkken, og her maa da hele familiens ofte 8—1O mennesker stadig holde til. Amtet har to distriktsfængsler, et i Arendal og et i-Hornnes. VaekstIivet. Store dele af Nedenes amt hører til de i botanisk henseende daarlig undersøgte egne af landet. De vidtstrakte barskoge, der optager den største del af indlandet i Nedenes fogderi, og som ogsaa har stor udbredelse i Setesdalen, synes ikke at have fristet botanikerne til længere ophold. Heller ikke har beretningerne om de ældre botanikeres flygtige besøg paa Setesdalens fjelde senere trukket mange efter sig. Ahnfeldt og ]J‘íYI(Zbl()’m, som først undersøgte Setesdalsfjeldenes vegetation, reiste did i l826 med det haab at —finde en rig og afvekslende alpeflora, men blev øiensynlig meget skuffet De skriver nemlig om sit besøg: «Betragter man fjeldvegetationen her, saa ser man, at de store forhaabninger, man gjorde sig om dennes mere udmerkede beskaffenhed, ei er bleven stadfæstet. Man har her ikke fundet nogen sydeuropæisk fjeldvegetation, ei heller nogen af den skotske