Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/248

V)EKSTLIVET. 235 Den omtales nemlig af M. N. Blytt i ]826 som et af de almin- deligste ugræs, medens man nu kun sjelden ser den. En anden af samme slægt, den stærktlugtende Chrysanthemum parthenium, en hertillands sjelden plante, vokser f. eks. i Dybvaag herred. Som man kan vente det i et distrikt med saa livlig skibs- fart til fremmede havne, er der i amtet i tidernes løb ogsaa kommet ind endel interessante ballastplanter. De fleste af disse formaar dog ikke at holde sig under de nye betingelser, men bukker efter kortere eller længere tid under i kampen mod stedets egne arter. Kun et forholdsvis lidet antal kommer til virkelig at fæste rod paa den nye jordbund. Af saadanne kan nævnes diplota.ris muralis, som forekommer fleresteds, f. eks. ved Lille- sand, og senebiera eoronopus, som findes ved Arendal, endvidere et par græsarter, som en j’aks (bromus sterili.3), som f. eks. er iagttaget ved Risør, og gly(reria pro(”umbens, der er fundet ved Grimstad. Nogle af de før nævnte tilfældig indførte planter er vistnok ogsaa oprindelig ballastplanter, saaledes f. eks. papa-Her dubium og matri(—aria dis-(—oi(lea. Vækstlivet paa jjeldme. Det er kun i Setesdalen, at der findes egentlige høifjeldsstræl(ninger. Ellers er fjeldene i regelen saa lave, at de er skogklædte helt til toppe11. Enkelte, som ligger særlig udsat for havvindene, kan dog være temmelig snaue, men spredtstaaende, skogdannende træer vil gjerne minde om, at man endnu befinder sig nedenfor skoggrændsen. Floraen paa disse afblæste heier er i regelen meget triviel og ensformig. Ingen eller ialfald yderst faa af de egentlige alpine planter, som pryder vore høifjelde, vil kunne findes her. Den væsentligste del af vegetationen vil gjerne være forskjellige lyng- vækster med nogle af vore almindeligste planter iblandt Paa fjeldene i Setesdalen er ogsaa, som før berørt, floraen i det hele taget artsfattig og sparsom. Vegetationen sammensættes for størstelen kun af saadanne planter, som vil findes paa snaufjel(lene hele landet over. Efter- som man kommer op paa fjeldsiderne, bliver naaleskogen tyndere og giver lidt efter lidt plads for birken, som i et helte lige under snaufjeldet bliver helt eneraadende. I dette birkebelte staar træerne sjelden saa tæt, at lyset bliver udestængt fra skog- bunden. Derfor vil man ogsaa her, naar fugtighedsforholdene er gunstige, kunne finde et ganske frodigt plantedække. Især langs bækkene kan vegetationen blive rig baade paa arter og individer. Af plantevæksten i amtets birkelier skal her først nævnes en del høie arter, som bjømeturt (mulgedium alpim1m) med den