SKOG. 241 dal-strøg: Gjevedal, Karlsaaens dalføre, Heldøladal o. s. v. har lige- saa væksterlig skog som hoveddalen selv. Nes jernværk var eier af flere meget betydelige skoge i Aamli og især i den søndre del omkring Nelaagvatn. Kuldriften gav anledning til, at de til tømmer unyttige træer saavelsom affaldet kunde skaffes bort, hvilket var til fordel for gjenvæksten. Ved nordre ende af Nelaagvatn er der neppe en mil over til skogene, der hører til Tovdals vasdrag; der findes vistnok træer paa hele vidden; men det er kun den vandet nærmest liggende rand, der har tæt skog; thi fjeldet ligger hyppig nøgent i dagen, saasnart man kommer op i høiden. I det hele har den nordre del af Aamli tættere skog end den søndre, og bredden af den— egu, der udelukkende maa drive 1ast til Arendal, er større. Froland præstegjeld har i det hele en bedre jordbund, fro- digere vækst og mere dyrket land end hei-rederne nordenfor. Skibsbyggeriet bevirkede, at man saa meget, som det var muligt, benyttede skogen til skibstømmer, da dette blev noget høiere betalt. a Gjenvæksten er i det hele ret god. En del eiendommei Froland præstegjeld udmærkede sig før ved tømmerdimensioner af gran og furu, som ogsaa af ek. Især Lyngrott skog havde masteskog af furu og godt ekeskibsbygningsmateriale. Eketræer, der betaltes med 40O kr. pr. stykke, fandtes ikke sjelden paa eiendommen. Et af de betydeligere tverdalfører, Songedalen, er skogrigt i hele sin længde. I Nedenes amt er efter forstmester Gløers4en granen dels al- mindelig, dels hyppig, og kun i Setesdalens øverste del optræder den sparsomt eller enkeltvis Endnu i Bygland findes tykke granskoge, især paa Ottras vestside, og den fortsætter et par kilometer opigjennem Hyllestad sogn, men længer nord optræder den kun paa tre steder i større mængder som herskende træart, nemlig paa gaarden Bø, 3 km. nordenfor Hyllestad kirke, videre i Bjørneraadalen, som et Snes kilometer nordenfor Hyllestad gaar gode 1O km. mod øst fra hoveddalen, endelig er der gran paa Bykil.s-moen, mellem Bykle- stigen og Bykle kirke. Ellers forekommer granen enkeltvis gjen- nem Valle og Bykle sogn hoveddalen opefter lige til Hortevatn og Breivikvatn, der ligger paa en høide af omkring 3000 fod (942 m.) over havet, omtrent midt imellem Haukeli og Suldal inaboamterne. Fodstien herfra mod øst over til Haukeli eller Grungeda1 forbi Sesvatn hæver sig ikke synderlig over 942 m., hvorimod laveste skar mod vest til Jordebrekke i Suldal er 397O fod (1245 m.) over havet. 16 — Nedenæs amt-.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/254
Denne siden er ikke korrekturlest