SKOG. 243 Foruden stilkeken findes ogsaa drueeken ved sydøstkysten mellem Mandal og Risør. Den er her dog meget sjeldnere end stilkeken og optræder kun blandet med denne eller andre træer, aldrig i ren samskog. Paa de steder langs kysten, hvor begge arter vokser sammen, og maaske fornemmelig mellem Arendal og Mandal, findes ikke sjelden en hel del mellemformer, der er fremkommet ved gjensidig krydsning af begge arter. Enkelte større eketræer er omtalt; saaledes ved gaarden Lande er en gammel ek, hvis stamme er ll m. i omkreds; l2 personer kan finde plads inde i den. Paa en haug ved gaarden Vestre Mollestad i Birkenes præste- gjeld findes ved Tovdalselven en meget stor ek, der er kjendt under navn af «Vætte-eken». Dette træ, som ikke har nogen paafaldende høide, maa være meget gammelt; men den nu noget affældjge krone har dog om sommeren et stadseligt udseende. Træet blev maalt i januar 1886. Stammen, som er fuld- kommen hul, har Var m. fra grunden et omfang af 8.78 m. og i l m. høide omtrent 7.84 m.; kronen har en diameter af 17.56 m. Til dette træ knytter der sig, hvilket ogsaa ligger i navnet, sagn om vætter, som tidligere her ved juletider pleiede at faa sit øl o. s. v. Bøketræer er der paa et par steder i Nedenes amt, og om de er indført eller plantet, saa er det ialfald længe siden; thi allerede Peder Claussøn siger: «Wdj Vigen oc den østre Part i Norrig er schiønne Bøge- schouffue, men paa Agdeside er ingen Bøgh uden iNedenes Lehn. Ved den Haffn Haselen er en liden Bøge-schouff, oc en anden ude paa en Øe strax hoes den [Haffn] Hestenes. Der norden-fore findes ingen Bøge-Schouff.» Den første af disse skoge, som Peder Claussøn benævner skogen ved Haselen, er vel den ved Hasla, ogsaa kaldet ved Søm, og som Sch12beler benævner ved Espenes. Søm og Espenes er nabogaarde i Fjære herred. Ved Espenes er en liden skog af store og vakre bøketræer. Man har ingen beretning om, at disse træer er plantede, og det hele bærer præget af, at bøken ogsaa der er vildtvoksende. Foruden af Peder Claussøn og vistnok efter ham af Amt Berntsen i hans «Danmarckis oc Norgis Fructbar-Herlighed» om- trent i aaret 1600 omtales den senere i midten af det 17de aar- hundrede Bøkeskogen ved Espenes bestaar af to dele. Den ene af disse, som paa stedet kaldes «Lunden», indeholder nu ikke mere end 90—100 træer, hvoraf omtrent halvdelen har en ret anselig støi-relse.
Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/256
Denne siden er ikke korrekturlest