Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/259

246 NB1)ENEs AMT. 1886—1890 opføres det samlede kvantum for de vasdrags ved- kommende, hvorfra opgaver forelaa, til ca. 580 OOO tylvter eller i gjennemsnit aarlig 1l6000 tylvter. Følgen af denne hugst er, at tømmerets dimensioner aftager, men da de mindre dimensioner nu betales godt, saa kan skogens omløbstid med fordel gjøres kortere end i den tid, da man trængte mastetræer og stort tømmer. Den mening, at skogene i Nedenes amt hugges for haardt, er gammel. Allerede i l562 blev det forbudt at udføre eketømmer undtagen til Danmark. Den svenske professor Kalm, der reiste her i l747, skriver: Af bjælker, bord, master og andet træværk udskibes herfra en uhyre mængde; men det skulde være underligt at vide, hvor- dan tilstanden her i Norge vil blive i det 19de aarhundrede, om verden staar saa længe, og hvordan Norge da kommer til at se ud, hvis folket fremdeles faar lov til at behandle skogen, som de har gjort hidtil. Nu er det l9de aarhundrede ikke alene kommet, men ogsaa forsvundet, og der udføres nu meget mere trælast fra Nedenes amt, end der gjordes i 1747, om end dimensionerne er meget mindre nu, end de kan antages at have været paa hin tid. Ekeskogen synes allerede tidlig at være stærkt hugget. Kalm, som var i Grimstad i l747, beretter, at der efter sigende før havde været overflødig skog der paa stedet. Der havde staaet store ekeskoge ved hele denne kyst, hvoraf størsteparten var umaadelig tykke og høie; men man havde af al magt arbeidet paa at ødelægge dem. Thi de havde hvert aar ført den ene skibslast efter den anden bestaaende kun af ekeplanker og bjælker m. m. herfra over til Holland, hvorved skogene er blevet saa ødelagt, at der, hvor der fordum var den vakreste ekeskog, er der nu ikke et eneste træ tilbage, men kun bare og skaldede bakker med lidt ekekrat og tornebuske. I 1859 ytrer forstmester Th. Me:jdell om skogenei det aren- dalske vasdrag, at skogene hugges langt stærkere, end de i længden kan staa ud med, og derfor stadig lider en betydelig forringelse. Flødningsinspektør Morten Holst gjorde en beregning over, hvad skogene i Nidelvens vasdrag ved at bruges fornuftig vilde kunne afgive; han troede, at der aarlig maatte kunne drives ca. 34 OOO tylvter 24 fod 10 toms last, og støtter sin mening herom dels paa svenske, dels paa norske angivelser af skogenes evne til at kunne afgive tømmer. Z’h. Mejdell antog, at skogene i Nidelven ikke kunde levere 17 OOO tylvter 24 fod 1O tommer tops tømmer uden at for-hugges I 1886—1900 flødedes i dette vasdrag aarlig gjennemsnitlig 49 533 tylvter, der er beregnet til 208 OOO m.3, og i femaaret