Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/281

2ö8 NEDENES AMT. fogderi opføres de paaslupne mængder i femaaret1896—l9O0 af 1ensmændene med følgende tylvtetal: Tilsammen. Au-llg. Bykle og Valle .... 21 617 4 323 Bygland ...... 49 827 9 865 Af det angivne kvantum var smaa1ast fra Bykle og Valle i femaaret tilsammen lO 213 tylvter og for Bygland omkring halv- delen af laStemængden. Den almindelige dimensiou opgives af lensmændene saaledes: Valle 16‘ 8“ for tømmeret og l6‘ 6“ for smaalasten. Bygland l2.25 m. 16 cm. top for tømmeret og 5 m. 13 cm. top for smaa- lasten. Flødningsdirektionen opgiver dimensionen gjennemsnitlig for det hele vasdrag anslagsvis til 24‘ 8“ for tømmeret og 2O‘ 5“ for smaalasten. Fra amtsdistriktets skoge antages det i femaaret 1896—1900 hugne kvantum stort og smaat tømmer til mindst 9O0 OOO tylv- ter, eller gjennemsnitlig l8O OOO tylvter aarlig, mod 8O0 OOO tylv- ter i femaaret 189l-95, eller gjennemsnitlig aarlig 16000O tylv- ter, og 580000 tylvter i femaaret l886—-90, eller gjennemsnitlig aarlig 116000 tylvter. I 0ttra og Tovdalselven flødes nu som anført aarlig ca. 30 til 35000 tylvter tømmer; af Tovdalselvens last gaar adskillig til Arendal. Tidligere tog Arendals trælasthandlere dette tømmer i flaader fra Kristiansand, men nu transporterer de det for det meste paa Flakksvatnbauen til Li1lesand. Skjønt der er udført mange elveforbedringer i Tovdals vas- drag, lader flødningen endnu meget tilbage at ønske; det kan hænde, at tømmeret bliver liggende to til tre aar ielven, før det kommer frem fra de øverste distrikter i vasdraget. Der kommer ogsaa adskilligt tømmer frem, som er slaaet istykker i fosserne. Under disse omstændigheder er en forbindelse mellem sagbrugs- drift og træsliberi meget heldig Myrer. De fleste herreder har saa megen skog, at torv- myrerne ikke benyttes Der er et par herreder, hvor enkelte gaarde bruger torv til brænde, saaledes gaarden Bringsvær i Fjære, videre 6 gaarde i Eide herred og gaarden Tveide i Birkenes ligesom de øverste gaarde i Iveland, navnlig Frikstad. Til strøelse i fjøset bruges torv i flere herreder-, saaledes i Hisø, Holt, Søndeled, østre Moland og Vegaarsheien. Flere steder bruges torvmyrerne som slaatteland. De fleste herreder har myrstrækninger, dels muldmyrer og