Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/284

1)YBEI.1v os JAGT. 27 I maar og ræv og ved præmier for fældede rovdyr, saa bliver vel indtægten større. Bjørnen (m-sus av-(?tosj, som tidligere har været meget udbredt i amtet, nævnes endnu som forekommende i Bykle, Valle, Byg- land, Aamli og Mykland. I somme af de midtre herreder af amtet, som Froland, Holt og —Hornnes, er den nu saa sjelden, at ordføreren siger, det er tvilsomt, om den endnu forekommer, skjønt bjørn var forholdsvis hyppig for 4O aar siden. Bjørnen var endnu i 1870—8O slem i Aamli. Det hændte, at den fulgte kreaturerne om kvelden hjemover mod sommer- fjøsene. Den dræbte ogsaa i den tid flere kreaturer. Nu findes der kun en og anden bjørn oppe i de øverste heier, og disse er skræmte og tager straks flugten. Rovdyrstatistiken viser en helt betænkelig aftagen i bjørnenes antaI. Medens der i femaaret l846—5O blev skudt 107 hjørne i amtet og i det derpaa følgende femaar 113, saa er der i fem- aaret 1896—l90O kun skudt 9 bjørne, og i de 3 sidste aar er det 1 bjørn om aaret; det er det hele. Denne aftagen af bjørn foregaar saa stadig og sikkert, at det ser ud til, at bjørnen vil forsvinde. Det bliver da tvilsomt, om det er værdt at betale skudpræmie for den, thi lidt bjørn synes der at burde være igjen i skog og fjeld. Der omtales endnu i vor tid en bjørnejæger, Olav O. Tver- støil, som har skudt 93 bjørne. I de 10 aar fra 1799 til l808 blev der i Østre Raabygde- lagets fogderi betalt skudpenge for 4l fuldvoksne bjørnehuder, for 7 huder af halvvoksne og 8 skind af bjørneunger, tilsammen for 56 bjørne. Af de 56 hjørne blev de 37 dræbt iaarene 1803 til l808 og deraf var 26 voksne, 3 halvvoksne og 8 unger. Ulven (canis lupus) er nu en Sjeldenhed i amtet. Som over- alt i landet er der i Nedenes amt en pludselig aftagen af ulv omkring l86O, idet antallet af skudte ulve i femaaret 1856—6O var 124, medens der i femaaret l861—65 kun blev skudt 6 og i det følgende femaar 1. Siden 1870 eller i 34 aar er der kun skudt 2 ulve i hele amtet, I i 1878 og l i 1899. Denne ulvens aftagen har man søgt at forklare ved at antage, at der er udbrudt en pestagtig sygdom blandt ulvene, eller man har ment, at det er telegraf- traadene, som skræmmer den, idet ulven ikke vil gaa under snorer eller t-auge; men etsteds maatte den jo være blevet af, hvis den ikke var kreperet i mængde. I de 1O aar fra 1799 til 1808 blev der i østre Raabygde- lagets fogderi betalt skudpenge for 22 u1ve; deraf var 6 voksne, 8 halvvoksne og 8 unger.