Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/287

274 NE1)1—:NES AMT. ved hans huse; den ene veiede foruden hoved, fødder og hud 3l2 pu11d. Om elge11 skriver Peder Claussøn ca. 1599: «Men nu paa 3O Aars Tijd haffuer dj bruget lange Bøsser her i Landet med huilche dj haffuer ødelagt oc fo1—jaget Elsdiuren her i denne Ort, at de nu sielden komme her ud.» Videre beretter han om elgen: «Anno Christi 1596, 97 och 98 vaar her suar Hungeri Landet, sønderlig paa Agdesiden at mand aad Barch aff Thi-æ oc malede Høy oc Halm oc Affner till Mell oc brugde det till Brød. Del-till vaar oc suar haard Vinter oc offue1—maade Snee oppe i Landet, heden ved 5 eller 6 Allen dyb Snee paa jeffn Jord, saa at Elsdi11ret søgte her-ud mod Siøsiden thill stuore Schouffue, oc bleffue de her baade ved Siøen oc allevegne oppei Landet schiudt oc drebte saa imod Kongens Forbud om Mid-vinters Tijd, der mange oc slagtede dieris egen Fæ oc Queg aff Hungers-nød. oc daa bleffue det Slags Diur baade af Folchene oc Wllfue meste- parten ødelagde her paa Agdesiden saa her er nu gansche faa igje11.» Hæren (bervus tar-andus) har forekommeti store flokke i Setes- dalens heier, og jagt paa ren har været en vigtig næringsvei i Bykle. Endnu siges der, at man af og til kan støde paa store flokke af vildreu paa heierne. Imidlertid holdes der nu tamren i Bykle, og med den pleier Vildrenen at forsvinde, idet den søger hen til tamrenflokkene og da bliver et forholdsvis let bytte. Om renen siger Gjellebøl, at der var en mængde især i Valle præstegjeld, saa at naar undtages Finmarken og Lapland, kunde ingensteds gives flere; skytterne traf ofte flokke paa 2OO til 5O0 stykker paa en gang. Der blev skudt en stor mængde af dem, til nytte for fjeldsidderne, der mest ernærede sig af rensdy1—kjed og melk. Haren (lepus borealis) er almindelig udbredt, og i mange herreder er den gjenstand for jagt; den jages og fanges dels af bygdernes egne folk, men om høsten ogsaa af byjægere for spor- tens skyld. Ræven og haren er vel de pattedyr, som fældes i størst antal i amtet. Af fugle er gjenstand for fangst og jagt: rype, aar-hane og tiur, af og til fældes ogsaa j(1rpe, ænder og rugde. Vigtigst er vel rypefangsten i SetesdaIens heier, og da for- nemmeligi Bykle, hvor rypejagten aarlig er en ikke uvigtig ind- tægtskilde. Udbyttet af rypefangsten i Bykle og Valle anslaaes til 4000 til 6000 kr. aarlig. Ogsaa i Aamli fanges endel ryper. I skogbygderne og i de fleste herreder drives jagt paa stor- fugl, tiur og aarhane, og i mange herreder er det vel denne jagt, som giver størst udbytte