Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/290

1)YBEmV OG JAGT. 27 7 Fangsten begyndte i 1882 med et til sælfangst udrustet dampskib paa 375 reg.—tons fra Arendal. I det første aar blev fangsten 370O skind og 1229 tønder tran, i 1883 1110O skind og 2807 tønder tran, i 1884 134OO skind og 2385 tønder tran, i 1885 bragte fangsten tab, da den kun gav 49OO skind og 833 tønder tran. Fra Tromøen gik i 1884 og 1885 et fartøi paa bottlenose- fangst og hjembragte hvert aar 33 dyr, og i sidstnævnte aar udrustedes tillige et andet mindre dampskib, der hjembragte 36 dyr. Fortjenesten var i 1884 meget god, meni 1885 mindre paa grund af faldende traupriser. Bott1enosefangst har senere været drevet fra Tromø med op til 5 fartøier, og fra byerne Arendal og Tvedestrand, men ikke med synderligt udbytte. I 1885 sendtes fra Tromø en hvalfanger til et anlæg paa Sørøen; fangsten var 9 hvaler, og den fortsattes fra Tromø herred en del aar med 2 fangstbaade fra station i Baadsfjord i Finmarken. Pattedyr. Den nordiske .flaggermus (vespertilio borealis) er her iamtet, som overalt i det sydlige Norge, almindelig udbredt. Den bygger rede i bergkløfter eller hule træer. Den laYegør;:1le jlaggermus (vespertilio auritz1s) hører ogsaa til amtets almindeligere flaggermuSarter. I nærheden af vand træffes hyppig van(Zflaggermusen (vesper- tili(1 (laubentonii) og om end sjeldnere sh;j(eg.flaggermusen (vespertilio mysta(—inus). Den sidste, som har tæt, sort Skjæg paa overlæben, bygger rede i gamle huse eller i hule løvtræer. Af —S’pi(Z8m‘2lSeVl(’ findes den almindelige spidsmus, skj(ermusen- (Zso-re:r: (H’[l7l32lS’) jevnt udbredt, ligeledes er van(L9pi(lsm“u-sen (Crosso- pus fodiens) almindelig saavel ved kysten som længere inde i amtet; den holder til ved vand og svømmer med lethed. Dvergspi(lsmusen (sore.1: pygmæu.g) har samme udbredelse som skjærmusen, men er ikke saa talrig som den. Den holder til mellem buskkrat. Af gnavere findes ekor-net (seiz1rus vulgaris) almindelig udbredt og ligeledes, som allerede nævnt under afsnittet om jag-t, hav-en (lPpus borealis). Paa amtets høifjelde, særligi birke— og vidjebeltet lever lemænen (myodes lemmer-9). Sit rede bygger den af tørt græs og anbringer det under tuerne. Om dagen holder lemænene sig mest skjult, men i mørkningen kryber de frem fra sine smuthuller for at søge efter føde. De nærer sig væsentlig af græsrødder og græsstraa, om vinteren gnaver de gjerne barken af vidjerne. Lemænene formerer sig stærkt og føder flere kuld unger i