Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/301

Denne siden er ikke korrekturlest

288 NEDENES Au-P. amtets lavlande. Endvidere findes i amtet: habroen, halm-or, —ula, sfeinul-v (sl)—im bubo), samt par-leuglen (ny(“tale tengmalmi) og spurve- uglm (gZ(l2I(?i(ZíM“)7l passerinum). Paa fjeldene lever 5’I26’2tgl(?]l (ny(rtea s(—andia(—a), som især er almindelig i lemænaarene. Klatr((f1(gle. I amtets skoge lever g-rem-petten, trespelra (g(?CíRÒll-S“ viridis) og graaspeft(m ((]e(“inus (—anusj samt sort-S—pette)a eller xerlruds- fugten, ogsaa kaldt vidkurr. trekn-arr (pi(us martius). Endvidere findes i amtet den store og den lille .flagspet (dendroropus major og minor-). Den sjeldnere fugl, vendehals(m eller saagauken torgailla), optræder nu og da i amtet. Et eksemplar af den er blevet dræbt paa Torungen fyr. Gjøken, gauken (f’H(’llZlt-S’ (—anorus) ankommer til amtet i begyn- delsen af mai. Af (luerne ruger 7”iRg(lll(’7l (Folumba palumb:1s) i amtets naale- skoge. Den ankommer fra trækket i første halvdel af apri1. Nu og da er den fanget paa fyrlygterne, f. eks. paa Torungen I naaleskogene ruger ogsaa skog(luen (eolumba oena“9), som ofte kom- mer til amtet allerede i slutningen af marts. Denne hører ogsaa til de fugle, som reiser sent om høsten; man har saaledes seet individer saa sent som i november. Den lille furteldue (ltlI7’t’ll)’ vulgaris) er skudt ved Nes jernværk i 1863; men senere er den ikke observeret i amtet. Af de vilde hønsearfer i amtet er allerede følgende nævnt under afsnittet om jagt: timen eller tidur med hunnen røy (tPtrao urogallus), aax:fúglen, orre og hunne11 orrhøna eller yrkna (t(—trao tetri:r), je)—pen (?etrao bonasio) samt de to rypearter, jjellrjupa, j)ell- skam-, skar-a-rjupa, hermun(l (lagopus alp-ina) og dalVîjupa eller lid1jupa (lagopus subalpina). — Nogle faa individer af de i vort land sjeldne steppeheus (syrrhaptes para(loxus) blev i 1888 observeret i amtet, og et enkelt individ blev skudt ved Lil]esand. Vade— og svømm((fixgle. Som allerede før nævnt har Nedenes amt ingen større sandstrande at opvise. Saadanne flade strande pleier at være særlig tillokkende for trækfugle, især vadere og svømmefugle, som her ofte i store skarer hviler sig ud paa reisen mod nord eller syd. Af denne grund er fuglelivet paa disse strande ofte særdeles interessant og rigt, og især vil man her kunne faa anledning til at se fremmede arter, som ikke hører egnen til. Dette brogede fugleliv, som er knyttet til og karakteristisk