oner nylig udklækkede eg formaar neppe i nogen mon at øge havets umaadelige bestand.
Professor Hensen har i 1885 i Skagerak i juli maaned, der slet ikke er rig paa eg af madnyttige fiske, fundet 278 795 millioner befrugtede flydende fiskeeg pr. geografisk kvadratmils overflade, og disse befrugtede eg maa antages at have lige stor og lige liden udsigt til at udklækkes, som yngelen fra en udklækningsanstalt.
Havets umaadelige tal overstiger vor fatteevne, og tallene for udklækningsanstalternes udslupne drivende yngel, hvor store de end kan synes, er forsvindende.
Flødevigens millioner kommer fra et par hundrede stamfiskes gydning, hvis eg rimeligvis vilde have udviklet sig ligesaa sikkert i havets overflade som i anstaltens udklækningskasser.
Udklækningen som en praktisk nytteforanstaltning vil efter dette bringe skuffelser.
Særskilte undersøgelser er som nævnt foretaget over torskeyngelens forekomst ved Norges sydlige kyst i 1897 og 1898.
Omegnen af Arendal undersøgtes i august maaned, og der gjordes en mængde træk med aalehaandvad rundt i Arendals omegn, dels ude ved det aabne hav, som f. eks. i Alvekilen og Fevigen, dels i bugterne ved indløbet til Arendal som Sømskilen, Hovekilen og dels indenfor Tromøen i bugterne paa begge sider af Tromøsundet.
Paa ingen af disse mange steder lykkedes det at finde synderlige mængder af rundfiskyngelen.
Ved disse undersøgelser viste det sig, at forholdene ved Arendal aabenbart var de samme som ved Kristianiafjordens munding, og resultatet af undersøgelserne var, at yngel af fladfisk (yngste aarsklasse) fandtes sparsomt yderst i Kristianiafjorden. Ude ved kysten fandtes den paa egnede lokaliteter, men overalt sparsomt, talrigst paa Jæderens flade sandstrand.
Yngel af rundfisk forekom fra og med Arendal østover yderlig sparsomt; paa Vestlandet fandtes derimod rundfiskyngelen (sei, torsk, lyr) i store mængder, fra Farsund (Lister) vestover til Fæøen (Haugesund).
Fiskenes livshistorie i de norske fjorde synes at være underkastet de samme betingelser, som i det danske farvand indenfor Skagen.
I de danske fjorde findes ved sommertid overveiende kun yngel af de fiske, som lægger sine eg fast paa bunden, og deres yngel er tilstede i enorme mængder. Det samme er tilfældet med yngel af aalekone, stængesild og enkelte naalefiske, med andre ord aalegræsdyrene Disse er derfor stamfiske i fjorden, grundfiske, som man kalder det ber i landet.
