fiskeforsyning som en forøgelse. Nogle mener endog, som det fremgaar af en række erklæringer (Dannevig «Fiskeri og videnskab, III»), at kunne adskille den i Flødevigen udklækkede torsk fra anden.
Fra Arendal heder det, at torsken er lysegraa, og fisken kjendes derved, at det er smaatorsk af den farve og façon, som udklækkes af stor, især dybtorsk, og som aldrig før har vist sig paa markedet her.
Formandskab og repræsentantskab i Arendal har enstemmig sluttet sig til udtalelsen om, at mængden af torsk er forøget, og for en stor del af en her sjelden forekommende art, der forklares at være afkom af den i 1890 fra Stavanger indkjøbte smaaprikkede dybtorsk.
Fra strækningen mellem Staubø og Arnevig heder det, at der før udelukkende fiskedes gulagtig torsk, som kaldtes græstorsk, medens der nu fiskes 4 sorter: gul græstorsk, graa torsk, rød torsk og lysegraa torsk.
Fra samme sted heder det i 1895, at her falder en flerhed af rødlig torsk, som forhen var ukjendt i fjorden, og som antages at stamme fra stamtorsk fanget ude i havet
I Grimstad heder det, at torsken er forøget paa fiskebryggen, og den er brunmørk og lys.
Ligesaa heder det fra Tønsberg, at torskefisket kaster mere af sig end før, og at den indplantede torskeart er let kjendelig fra fjordens oprindelige stamme.
Af torskens farve lader der sig imidlertid intet slutte om dens afstamning fra udklækningsanstalten. Det er bekjendt, at torskens farve afhænger af bundens beskaffenhed; den røde taretorsk lever paa tare, hvor denne farve beskytter den og skjuler den; i dyreriget er lignende fænomen vel bekjendt fra pattedyrene og fuglene: haren og rypen bliver hvide om vinteren, naar der er sne, men om sommeren faar de farver, der skjuler dem bedre.
Lignende iagttagelser er gjort om ørreten. Yngel af en fed ørret med en let kjendelig farve fra et vand vil ført over i et andet vand ikke blive fed og farvet som forældrene, med mindre ernæringen og bundens beskaffenhed o. s. v. er den samme eller nogenlunde den samme.
Oplysende forsøg om torskens farve er foretaget af dr. C. C. Joh. Pedersen i Danmark. Han omtaler, hvorledes torsken paa bund, der er bevokset med rødagtige planter, kan være ganske rød eller gulrød, saakaldet taretorsk. Hvis bunden har en anden farve, graalig eller grønlig, er den torsk, som her fanges, graalig eller grønlig. Hvis den torsk, der engang er bleven rød, ikke kan blive graa eller grønlig, naar den forandrer opholdsted, maa
