Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/324

BERGV.‘ERKSDRIFT O6 STENBRYDNING. 3ll Ben-gværksdrift og ster1bryduir1g. Be1’Væ1’IKSd1’ift. Mange af de malme og nyttige mineralier, som er eller har været gjenstand for drift i Norge, forekommer i Nedenes amt, men malmene optræder i regelen ikke med saa stor udstrækning, mægtighed eller rigdom, at bergværksdriften i dette amt kan drives med fordel, naar priserne paa metaller er lave. For tiden, i l903, drives en jerngrube, Klaa(leborg (Klodeberg) jern- grube, til brug for Nes jernværk; derhos gaar Flaat n-ikkelgrub(— i Evje; videre drives paa flere steder paa feldspat, hvilken udvindes af grovkornede granitgange eller pegmatitgange. Ogsaa noget rutil udvindes nu og da. Af hytter gaar Nes jernv(erk, der fremstiller st“angjern og staal, og videre E1ýe nikkelhytte, der forsmelter nikkelholdig magnetkis fra den nævnte Flaat grube til et produkt, som kaldes nikkelsten, og som indeholder 5O pct. nikkel. Af stor betydning har tidligere bergværksdriften og hytte- driften paa jern været i dette amt, og Nedenes amt er det jern- rigeste amt i det sydlige Norge. Det har forsynet ikke alene amtets 3 jernværker, Nes, Egeland, og Froland med malm, men jernværkerne østenfor helt til Bærum jernværk i Bærum herred fik en hel del af sin malm fra Nedenes amt. Desuden har der været i gang et par kobberværker i amtet, Setesdalen og Bøilestad kobberc:ærker. Videre er der drevet paa bly, paa rutil, thorit og andre sjeldne metalstene, molybdænglandS, apatit og ogsaa paa guld, idet de brilledukater, som Kristian den 4de lod slaa, var fra Hisø eller fra Arendals omegn. Endel af disse forekomster skal omtales i det følgende. Fra amtets jerngruber har følgende jernværker hentet malme: Først amtets jernværker, Nes, E(7elan(I og Frolan(l, videre Moss, B(erum, Fossum ved Bogstad, Hake(lalen, H(1ssel. Eidsfbss, Hollen eller Ul(;foss, Fritsø og Bol-rig m?rker. Jerntilvirkning af malmene fra Nedenes amt var i sin tid af vigtighed for landet. Vistnok naaede produktionen ikke op til en høide, som kan sammenlignes med den enorme pro- duktion i de lande, hvor nu jern tilvirkes i mængde, men disse jernværker gav udmærket jern, og det norske jern betaltes godt; værkerne havde i begyndelsen af det 19de aarhundrede et bety- deligt overskud, og flere af jernværkseierne var paa hin tid be- tydelige mænd med stor social indflydelse Jernmalmene fra Nedenes amt udmærker sig ikke saa meget ved sin rigdom paa jern, men malmene, og derfor ogsaa jernet, er oftest fri for skade1ige bestanddele. Dertil kom„ at mange af malmene smelter let, de er selvgaaende, det vil sige, de lader sig smelte alene uden tilsætninger eller tilslag.