Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/328

BERGVA—3RKSDRIFT 0G STENBRYDNING. 3l5 Langsæv og Torbjørnsbu gruber danner i geologisk henseende et og det samme rundt om afsluttede felt. Torbjørnsbu gruber har tilhørt flere værker. De gruber, som var i drift i l826, tilhørte Fritsø værk. Statholder Gyldenløve fik Torbjørnsbu gruber ved kgl. reskr. af l0de december 1692. Dette reskript tillod ham at indløse disse fra deres daværende eiere tolder Rasmus (3hristensen og nogle indvaanere i Arendal, som da drev dem og solgte malmeu til de privilegerede værkseiere. Ifølge Kristian VI’s privilegier af 24de mai 1737 blev saavel Torbjørnsbu gaard som de paa dens grund liggende gruber og skjærp indlemmede i Larviks grevskab som lensgods. Af disse gruber dreves i 1804 tre, nemlig Tor- bjørnsbu store grube, Torbjørnsbu vestre skjærp og Hvidorm- gruben; i 1826 var kun de to første i drift. Dette ertsleie, der sti-yger fra nordøst til sydvest, er rigest paa malm af alle leier i Arendals Omegn og er indtil 7—8 lagter mægtigt (14—16 m.). Storgruben var drevet saa bred, at den ikke kunde forbygges. Disse to gruber dreves omkring l826 kun om sommeren med 1O til 12 arbeidere, som maanedlig vandt omtrent 2O0 tønder skeidet malm, hvilket skede ved boring og skydning. Om vinteren, heder det, kunde arbeiderne ikke beskytte sig mod den strenge kulde og nedfaldende sne. “ Langsæv gruhe har uregelmæssig form, og de fremkomne rum viser, at ertsmasserne har været uregelmæssig forde1t. Barbugruberne indbefatter foruden Langsævgruben, tilhørende Egelands værk, ogsaa Ulvegruben, tilhørende Hassel værk. Af disse var i 1826 Ulvegruben i drift; der arbeidede 6 til 7 mand, som maaned1ig udbrød 15O tønder malm. Ertsleiet stryger fra nordøst til sydvest. Fra dagen af er en stoll dreven ind i gruben. Solberg felt i Øiestad ligger isoleret, men tæt ved fortsæt- telsen af Langsæv-Torbjørnsbu. Fra Klaadeborg til Lærestveid synes alle gruber atter at ligge i et kontinuerligt drag. Gangstenen eller granatsten er i dette felt af forskjellig be- skaffenhed. Ved Langsæv er den mest gul eller gulgrøn granat (kolophonit) og kalkspat samt augit; ved Torbjørnsbu er gang- stenen fornemmelig mørkebrun granat med augit. Solberg gruber ligger ca. 1.5 km. nordvest for Arendals be- byggede strøg. Den største af Solberg gruber, greoin(]e Wed(1ls„ er i forskjellig dybde gjentagende overskaaret af granitgauge. Malmen fra disse gruberS felt bestaar af en blanding af magnetjernsten med granat, augit, kalkspat, det er med gang- stenens mineralier. Det er de partier af gangstenen, hvori magnetjern er jevnt