Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/329

3l6 NEDENES AMT. fordelt og i større mængder tilstede, som udvindes og bruges til jernmalm. Ma1men benyttes, naar den indeholder 30—4O pct. metallisk jern, og regnedes til landets ypperste jernertser. Solberg gruber i Øiestad hørte under Bærum og Moss jern- værker, og malmen gav et ypperligt stangjern. Der er 6 Solberg-gruber, hvoraf de, som sidst var i drift, var gren-inde Wedels grube, 36 lagter dyb, Karoline We(Iels grube, 16 lagter dyb, og Heieraas grube, 32 lagter dyb. Klaad(—berg-]Øenli grubers jelt med dets fortsættelse mod vest danner den østlige afsluttede ende af det lange drag, der mod vest slutter med Lærestveid grube. Hid hører Klaadeborg med Ore-grube og Langegmbe samt Jorde grube, hvilke eiedes af Fritsø, dernæst østre og Vestre Kjenli gruber-, som eiedes af Fossum og Nes. Klaadeborg gruber tilhørte Fritsø Værk og blev ved privi- legier af 24de mai 1737 inkorporerede i grevskabets feudalgods. Her er flere gi-uber, hvoraf kun en, nemlig Oregruben, var i drift i 1826. Den var i l804 afsynket omtrent 16 lagter og havde et malmleie af to til tre lagters mægtighed. Den blev kun drevet om vinteren med IO til l2 mand. Af de øvrige gruber var Langegruben og begge Jordegru- berne forlængst indstillede i l826. De sidste ligger næsten i niveau med Kjenlivatn og har derfor været besværet med Va1ld. Klaadeborg grube eller, som den sædvanlig kaldes, Klodeberg grube er den eneste grube, som for tiden, i 1903, eri drift; den tilhører Nes værk, som her aarlig pleier at bryde 80O til 9OO tone malm, der føres til Tvedestx-and og herfra kjøres til Nes værk, der udvinder sit udmærkede staal af denne malm. I—ler er, som paa Neskilens ertsdrag, tre eller flere forskjel- lige ertsførende linjer, nemlig den sydligste over Vestre Kjenli grube, Kjenli skjærp og Jorde grube, en tæt ved liggende linje over de vestligste skjærp, Severin skjærp og østre Kjenli. I fortsættelsen af Østre Kjenli ligger Carstensens Klaade- borg skjærp formodentlig paa samme linje, og begge de nævnte linjer synes at støde sammen i Jorde grube, som maaske derved har sin bøiede form og betydelige bredde. Fremdeles er der en ganske ce11tralt liggende linje, der er vel betegnet ved den be- kjendte malmrige Klaadeborg grube og dens fortsættelse Oregrube og Langegrube. Klaadeborg og Kjenli gruber er: Klaadeborg, ()regrube, Lang(1grube, .]or(le grube, Klaa(leborg skj(er;), Kjenli grube, Severin skîj(erp, Ve.S—tre Kjenti.