Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/330

Denne siden er ikke korrekturlest

BERGVxERKSDR1F’I’ OG STENBRYDNING. 317 IOenligruberne, østre og vestre, tæt ved Klaadeborggruberne, tilhørte Fossum og Egelands jernværker. Ifølge Vargas Bedemar havde de en fattig erts blandet med meget kalk. Østre Kjenligruberne var drevet til omtrent 4O lagters dybde. De var i l826 ikke i drift, men vel et nyt skjærp i nærhe(len. Fortsættelsen af Klaadeborg-Kjenli ertsdrag gaar som nævnt helt til Lærestveid. Høiaas, Skarvedal og Seldal gruber, der liggeri fortsættelsen af Vestre Kjenli og Kla-adeborgs linje, har samme gangsten. Epidot er maaske noget hyppigere end sædvanlig tilstede i Skarve- dal grubes gangsten. d De næstfølgende gruber i dragets fortsættelse er Nødebro, 7 efter hinanden paa en linje. Her findes oversættende kalkspat- gange, og paa disse ka1kspatgange forekom krysta1liseret datoIit, ligesaa botryolit, og sandsynligvis er i de samme gange ogsaa det fra ældre beretninger omtalte gedigne sølv fundet. Det heder, at kobbernikkel ledsaget af prehnit og noget sølv (enten gedigent sølv eller glaserts) skal være fundeti Nø(lebro grube. Nødebro grube paa gaarden Asdals grund tilhørte Eidsfoss Værk og blev indstillet i begyndelsen af det 18de aarhundrede. Grubens dybde var 34 lagter. Tilsidst i dette ertsdrag har man Lærestveid gruber, hvoraf 5 i en nordre linje og et par andre i en søndre linje med nogle favnes mellemvæg. Gangstenen er ved disse gruber mørke- grøn kokko1it. Den sidste af Lærestveid, ogsaa kaldt Væ(ling gruber, lig- gør lige i kanten af bedækket yngre terræn; paa den anden side af dette optræder Grimstad-granitens større felt, der synes at af- skjære hele det her beskrevne ertsdrag. Lærestveid gruber, omtrent 7.5 km. vestenfor Arendal, tilhørte Fritsø værk, der fra l703 har været eier af samme. Disse gru- ber havde i 1826 været endel aar under frist, fordi malmen paa grund af iblandet kis ikke var tjenlig til kanonstøbning; de gav et rødt koldskjørt jern. Gruberne og skjærpene paa Lærestveid gaards grund blev ved privilegier af 1737 tildelt Larviks grevskab; de udgjør et antal af 16 til 18. Udenfor gaardens grund er paa gaarden Ranneklevs eie lige- ledes en Fritsø Værk tilhørende indstillet grube. Lærestveid malmfelt vil kunne aabnes ved en stoll. Væding grube hørte under Moss værk. Braasta1l gruber-s felt i Øiestad ligger isoleret paa Braastad gaard ved veien til Froland værk, 6 km. lige i vest for Arendal. Dette felt tilhørte Fritsø værk.