Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/336

BERGV.ERKSDRlFT 0G STENBRYI)N1NG. 323 Det ældste bergværk hos os, som tilgodegjorde jernet af bergmalm, ikke af myrmalm, er sikkerlig det jernværk ved Skien, som omtales fra 1543, da det heder, at den jernmalm, som bergmester Hans Glaser har blottet Ve mil fra Skien, er særdeles god og vindes i mængde. Hammerbygningen er god, og med tiden. naar man sætter gode bestyrere derover, vil den blive hele landet til nytte, heder det. Dette jernværk fra midten af det 16de aarhundrede er visselig begyndelsen til Fossum jernværk og er det samme bergverk, som den bekjendte saksiske bergmand Georg Agri(Pola, død 1555, omtaler-, og Som nævnes i Peder Claus- søns beskrivelse De gamle saksiske bergmænd, som kom her for at udvinde selv og kobber, synes at have fortjenesten af at have grundlagt jernindustrien. Det er først ved denne tid eller i begyndelsen af det l6de aarhundrede, at mindre masovne paa 4.5 til 6 m.s høide antages at være indført i Tyskland; derved blev det muligt at tilgode- gjøre ogsaa tungt reducerbare malme, og vistnok havde bergmester Hans Gla-ser lært kunsten at smelte i masovn. Allerede saa tidligt som i det 16de aarhundrede har der været tale om at tilgodegjøre jernmalm i Nedenes. I brev af 25de mai 1574 fik Erik Munk med konsorter til- ladelse til at bygge en jernhytte i Nedenes len. Dette har sand- synligvis været paa hans gaard Barbu. Erik Mv111k blev fængslet i l585, og jernværket er da vel standset. Et jerm-(erk i Barbu har ialfald været .det ældste jernværk i dette amt. I brev til Sfyring Boel af 6te september l605 heder det, at Lex-ael Doest fra Freiberg har tilkjendegivet, at jernmalm findes i mængde ved Barbu, og at han var tilsinds at bryde og smelte samme malm. Doest fik tilladelse af kongen til at bryde og smelte jernmalm i Nedenes len paa egen bekostning. Ved skrivelse af 24de juli l608 fik en i jernsmeltning er- faren mand ved navn Poul Smelter skrivelse til lensmanden Sty- v“ing Boel, hvorefter det skulde tillades nævnte Poul Smelter at anlægge en jernsmeltehytte. Paal Smelter skulde efterforske, hvor dydige malme var at finde, for paa saadant sted at foranstalte hytter og møller byg- gede for kongelig regning. Kristian IV gav 25de Oktober 1624 Johan Post og Herman Krc(ft*ing (jernkompaniet) privi1egium paa at anlægge hytter og hammere og’i virkeligheden koncession paa al bergværksdrifti Norge paa betingelse af, at gruberne holdtes i drift, de tilfælde undtagne, da kongen selv vilde drive. Denne jernkompaniets eneret blev yderligere bekræftet og privilegierue udvidet den 17de Oktober Iö27. Om jernværket i Barbn paa denne tid har været i drift, har det tilhørt nævnte kompani.