Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/34

BEL1GGENHED, 1NDDEL1NG OG oRÆN1)sER. 21 Det første sammensætningsled i ordet Limgarðr kan vel ikke godt være andet end lim, der som samlingsord betegner de finere, bladbærende kviste paa træer og buske. Betydningen af Limgarðr maa da forudsættes at være: Risgjærde, levende bæk eller noget lignende (efter O. Rygh). Lyngørgruppen udmærker sig endnu ved en ualmindelig frodig buskvegetation, altsaa ved en eiendommelighed, som kunde lede til at give den et saadant navn. Allerede tidlig (i begyndelsen af det 14de aarhundrede) næv- nes Niðarös á ögðum (Arendal) som et handelssted og Niðarnes (Nedenes) som en kongsgaard. Skjønt der temmelig tidlig omtales konger paa Agder, synes denne egn at have været tyndt befolket. I geistlig henseende hørte Egdafylke til Stavanger bispedømme (dioeees-is Stavangrens129), hvilket indbefattede Rygjafylki, Egðafylki, Valdres og Haddingjadal. Først i l682, da bispesædet flyttedes fra Stavanger til Kri- stiansand, blev stiftet kaldt Kristiansand stift. Bispedømmet var ligesom nu inddelt i provstier, hvert med sin provst, der valgtes af provstiets sognepræster. øster-Agder eller Nedenes havde længe én provst og Raabygdelaget én. Vegaarsheien hørte som anneks til Gjerstad og hørte derfor ikke til Raabygdelagets provsti, men til Nedenes. Tidlig blev Aamli præstegjeld henlagt til Nedenes provsti. I l826 blev Nedenes provsti delt i 2 provstier, Østre og Vestre Nedenes, og Aamli præstegjeld vedblev at høre under Nedenes i geistlig henseende, idet baade Aamli og Gjerstad præstegjeld blev lagt til Østre Ne- denes provsti. Stiftamtmandsembedet var forenet med amtmandskabet over Nedenes amt fra slutningen af det 17de aarhundrede, indtil det ved kgl. resl. af 16de marts 1815 bestemtes, at det skulde for- blive hos amtmanden i Lister og Mandals amt. Efter lagmandsembedernes oprettelse blev Rygjafylke og Egdafylke et lagmandsdistrikt; dette var tilfælde allerede i 1223. Lagthinget for dette distrikt var først paa Avaldsnes, hvor lag- thinget ialfald holdtes i 1322; senere holdtes det (i det mindste fra 1388) i Stavanger by. I begyndelsen af det l6de aarhundrede fik Rygjafylke og Egda- fylke hver sin lagmand; den sidste benævntes Agdesidens lagmand; hermed forblev det indtil lagmandsembedernes ophævelse i 1797. Øster-Agder eller Nedenes udgjorde ét sorenskriveri og Raa- bygdelaget ét; senere deltes de begge i 2 sorenskriverier, men senere er Nedenes delt i 3, dog saaledes, at Vegaarsheien, Here- foss samt Aamli præstegjeld lagdes fra Raabygdelaget til Nedenes. Der har været én foged i Nedenes og én i Raabygdelaget. -J—j-C—ý