Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/340

Denne siden er ikke korrekturlest

BERGV.“ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 327 . — — “ . — Pr.to11. Aall angiver 1 sine «Er1ndr1nger 1 Aarene» l800— 1807 3 til 3V2 S for et Skippund stangjern, hvilket svarer til .......... 338—-—395 kr. Tvethe angiver i sin statistik, at medens svensk stangjern betaltes med 80 til 85 dollars pr. ton, betaltes for norsk stangjern fra Nes, Fritsø og Fossum 100 dollars eller ...... 37O kr. Ordinært stangjern fra Fritsø, saaledes som det solgtes i Sverige og Danmark i l847—-48, kostede da efter Eggerts 1l-111Z2 spd. pr. Skippund eller ........... 276—-288 kr. Stangjern, som da udskibedes til Nordamerika, be- taltes med 102ïf2—107 dollars eller .... 379—396 » Eggerts beretter, at et Skippund stangjern nogle aar før l847 betaltes med 125 dollars eller . . 462 kr. Støbegodset betaltes efter Hans-mann ved Nes jern- Værk med 4 rigsda1er centneret eller . . . 256 » og det i former støbte med 5—-7 shillings pr. pund eller ............... 337—466 kr. Støbegods som kakkelovne og lignende betaltes ved Moss omkring l847 med 8 spd. pr. Skippund eller ca .............. 20O kr. Skjønt den norske jernprOduktion som nævnt aldrig har været betydelig, har den til sine tider efter disse priser ganske vist været særdeles fordelagtig. Jacob Aall,— som selv var jernværkseier og som havde stu- deret bergvidenskaberne, har en interessant beretning om, hvorledes denne næringsvei blomstrede i aarene fra l800—1807. Han skriver i sine «Erindringer»: «Jerntilvirkningen, som, endskjønt ringe i forhold til nabolandets, er den mest udbredte og vigtigste metalvirksomhed i landet, havde i vort heromhand- lede tidsrum sin mest glimrende periode, hvortil jernværkernes historie vanskelig kan fremvise mage, og disse 7 aars gode ind- tægter styrkede deres eiere til at gaa de viderværdigheder imøde, som under krigens trængsler straks efter overvældede dem. Jern- priserne naaede i dette tidspunkt efterhaanden en høide. som de hverken før eller siden har havt, og som i Norge ikke stod i jevnt forhold til dem, som gjaldt i det øvrige Europa; thi medens stangernet i den dansk-norske stat betaltes med 3 indtil 3îZ2 S engelsk sterling pr. skippund, gik det i Sverige fra haand til haand for 2 til 21Z2. Det vigtigste støbegods, kakke1ovne, der i sin store simpelhed paa den tid ikke krævede betydelig større tilvirkningsomkostninger end raajernet selv, betaltes med en langt større sum end det senere i høi grad forfinede gods.