Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/341

Denne siden er ikke korrekturlest

328 NE1)ENEs AMT. Ved siden af denne høie jernpris stod langt lettere tilvirk- ningsomkostninger og befrielse fra mange af de byrder, som værkerne senere har maattet bære. Vel havde jernværkerne, med hensyn til forbrugsmaterial, paa den tid en stor rival i den blomstrende trælasthan(lel, der afvendte skogeiernes opmærksomhed fra kultilvirkningen, som mere møisommelig i tilberedning og mindre fordelagtig i sit udbytte; men der var endnu dengang en rest tilbage af de tvangsmid1er, hvorved skogens produkter i de foregaaende aarhundreder var fremslæbede til værkerne. De kunde vistnok ikke med nogen kraft gjøres gjæ1dende, og ingen fornuftig værkseier forsøgte at kjæmpe paa den maade med tidens frem- skridende frihedsaand, men de fleste skogeiere i Værkets omkreds ansaa det for en slags pligt at 1mderstøtte den gamle privilegerede virksomhed. Kulpriserne og betaling for kjørs1er holdt sig saaledes paa et ikke høit standpunkt og svarede ikke til den store produkt- pris. I Danmark beskyttede en høi to1d paa indførsel af fremmed jern det norske jern, og det material, som er det vigtigste vehike1 i jernproduktionen, kornet, indbragtes dengang frit.i Norge. Derhos var jernværkernes direkte byrder langt mindre, end de straks efter krigen blev. Tienden var endnu ikke indført, og den fikse afgift, som paa den tid af værkerne betaltes, udgjorde for de fleste af dem knapt Vi part af den produktafgift, som straks efter krigen betyngede værkerne under høist ufordelagtige konjunkturer. Da Danmark var saa godt som den eneste kunde for norsk jern, udenfor Norge selv, saa løb jernprodukterne aldeles ubetyngede i deres afsætningskanal. Hvo kan undre sig over, at jernværkseierne, under disse omstændigheder, betragtede de første 7 aar af dette seculum som de gyldneste blandt dem, der enten før eller siden er bleven denne virksomhed til del. Men til jernværkernes fordelagtige stilling svarede ingenlunde værksdriftens tekniske fuldkommenhed eller den økonomiske om- hyggelighed med materialernes anvendelse. Det var en senere tid forbeholdent ved denne reaktion at gaa de i tidens løb op- dyngede vanskeligheder imøde. En del af denne ufu1dkommenhed maa tilskrives det lave trin, hvorpaa jerntilvirkningen næsten overalt stod, en anden den lunkenhed, som saa ofte indfinder sig under næringsveienes lette og ikke destomindre fordelagtige gang. Masovn— og hammerdriften befandt sig næsten i samme stilling, som den siden denne Virksomheds oprindelse havde været Støberiet leverede kun det groveste gods, og finstøberiet havde endnu ikke taget sin begyndelse Ligesaa liden eftertanke og indsigt brugtes ved malmblandingen for at tilveiebringe et til de forskjellige markeder passende assortiment af stangjern, da alt